Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

178 der 6. Da jeg 1831 kom jeg gjennemtrængt Overgjodning hos ved ved at ikke der ofte Gips. hjem fra et længere Ophold i Meklenborg, af det Dnske, at Gipset maatte anvettdes os ligesom i hiint Land. Jeg havde sect Aalk. Kalk er ingen Steder bleven anvendt i det Store. Hr. Hviid Stutterigaarden troer, ved Anvendelsen af Affald fra hans Ved Talleruplund, ligesom ved Grovtebjerg, en udmærket ftin Leermergel, der forekommer i horizontale Lag til en Dybde af 10 til 16 Fod, (den har et Overlag af et aldeles lignende Leer, der synes ved Dagvandet, eller paa anden Maade, være berøvet sine Kalkdele). Der fiildes i dette Jordlag en eneste Steett af den ubetydeligste Størrelse. Den ved Stutterigaardens Klint omtalte rode Mergel, paa enkelte Steder gaaer over til en haard schiferig og stærk allunholdig Leerart. Ved Kjong fandt jeg en meget fim guul Sandmergel, meget let blandes med Jordsmonnet og derfor er hurtig i sin Virkttittg. paa Kalkovn at have sporet samme Virkning heraf som as Mergel, hvilket vel kan være Tilfældet paa haus stærkt lerede Jorder. Hr. Berg paa Lkudved har eugaug tidligere auvendt Mcelkalk i en temmelig stor Qvantitet til at udstroe over en Rugmark, der var meget an- greben af Snegle. Han opnaaede sin Hensigt, at dræbe disse, og troer tillige at have sporet god Virkning af Kalken paa de efter- folgende Sædearter. Under flere Moser i Amtet, f. Ex. ved Lindved og Selleberg, sindes et temmelig mægtigt Lag Muslingekalk af Ferskvandsconkylier, ligesom der tidligere er omtalt et Lag Kalktuf, som findes i Klintett Bellinge Bro. Sikkert kunde denne Kalk bringes til god Nytte rigtig Attvendelse. I var som Anvendelsen heraf næsten paa hvert Gods i Meklenborg, og havde truffet Landmænd, der brugte indtil 800 Centner om Aaret, da de ei alene gipsede deres Klover, men ogsaa Erter, Rapssæd og gamle Græsgange, og sporede heraf en tiltagende Krast og gode Afgrøder.