Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

185 Jeg har ofte tænkt mig, at det paa store Gaarde vilde könne sig, at holde en Art „Mistmeister", der hele Aaret godt kunde be- skjæftiges, især om ham gaves en Karre og en Hest tilAfbenyttelse. Hvormegen Nytte vilde en saadan Mand et kunne udrette i Aarets Lob ved at besorge Jordftroelse, Gjodningsarterues indbyrdes Blanding og rette Behandling, og ved at holde sammen paa mange smaa Affald af gjodende Dele, der nu gaae tabte for Agerbruget. I det Hele anseer jeg Kundskab om Gjodniugsarternes Natur og hensigtsmæssige Behandling for saa vigtig, at jeg troer det Offentlige burde opmuntre unge Landmænd til i fremmede Egne at erhverve sig grundige Kundskaber i dette Punct — lkgesaavel som der nu gives Stipendier for mange, sikkert mindre vigtige Fag —; thi Gjoduingen er Kornproductionens Grundstotte, og paa Agerens Frembringelser beroe for en stor Deel Landets Velstand. 8. Bruges Stude til Markarbejde? ÄJft gamle Ordsprog, „at den, som ploier med Stude, kommer ogsaa med", ynder Fyeuboeu ikke. Ja! man kjender ncesteu ikke dette Arbeidsdyr i Fyen. Hr. Svendsen paa Lykkesborg havde som Forpagter paa Gylden- steen for endeel Aar siden 3 ä 4 Par Stude, som han især med Nytte brugte til at bryde den paa Langøen i forrige Kapitel om- talte stærke Torv. Nu holdes et mere Stude paa Gyldensteen. Hr. Forpagter Madsen paa Uggerslevgaard holder nogle faa Trækstude til svært Arbeide. Ligeledes traf jeg hos den driftige Bonde, Hans Christian i Dstrup, 2de Stude, som hay brugte til alt Arbeide, saasom til Ploiniug, Torve- og Steenkjorsel. Han giver dem ingen Korn, men kun Græs, Ho og Halm. Det er mærkeligt nok, at Meningerne endnu ere saa forskjellkge, om det er hensigtsmæssigt eller ikke at bruge Stude som Trækdyr