Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
omtrent 100 Tdr. Land ftor, og var for faa Aar tilbage et fælles
Overdrev, opfyldt med Steen; hver Mand i Mesinge og Midskou
have her en Udlod. Da Jordsmonnet er en god leerblandet Skov-
jord har det med megen Fordeel tonnet sig at opdyrke disse Ud-
lodder, skjondt de ere indtil Z Miil fraliggende fra Brugerne.
Bonderne have med megerr Omhu ryddet Stenene bort, hvilke de
sætte i Steengjaerder, og naar de i 1 eller 2 Aar have Met og
epennemarbeidet dette Nybrud, saae de Raps og Viirtersæd, Etter,
Byg og Klover, hvilket Alt giver rige Afgroder. Ja! enkelt Mand
har havt 20 til 30 Tdr. Raps om Aaret paa Stykker af dette
Overdrev. Bonden kan imidlertid ti overkomme at fore den for-
nodne Gjodning den lange Vei fra sin Gaard; herved lide disse
Lodder undertiden Uret, og om de nu og da faae lidt Gjodning,
spredes denne saa tyndt, at man egeutlig kun fan sige, at Jorden
maa noies med Lugten. Der ere eridnu nogle faa Lodder, som ikke
ere tagne under Plov.
I Lunde Herred maa mærkes Halsodde, som tilhorer Hofmans-
gave ; den er eerr Miil lang, men paa et Sted ti bredere end tt
Gevoerffuds Længde. Den midterste Deel bestaaer af Lynghede.
Den stal i det Hele være noget over 300 Tonder Land stor. Den
bruges nu til Faaregræs, og regnedes tidligere for 60 Hoveders
Græsning. Der findes foruden Lyttgen en Strimmel af Sylt:
Eng langs Kysten mod Syden; hvorimod den ostlige Kyst danner
en græsklædt Havstok. I Lyngen findes mange side Steder, som
gjor Græsningen usund for Faarene. Paa endeel af Halvoen skal,
efter gammelt Sagn, have været avlet godt Korn, og omtrent 1790
en Forpagter paa Hofmailsgave gjort Forsog med at dyrke Rug
og'Boghvede her. Halvoen mangler godt Band, har en gruset oa
stenet Undergrund, og er formeget udsat for alle Storme til at den
med Fordeel kunde opdyrkes. Desuden giver dens med Luna be-
wne Hede, hvor de saakaldte Fladtorv skjæres, et uundværliat
Brændsel for Gaarden, der kun har liden Torvemose og Skov
~ "f b,n SMb i K«qsb°ll.
««» ta regne« -Il d-tt- Kap!..,, dog opbprte nu «ft.rh°..nd».
»Mb d-ru « -Ml.gt. Pr°»st Knudsm i »g-rn«s, fom har 18 Tdr.
iant> af telte Lvndm, yeber h,r rrg-lm-kssigl «g ,lrgg«r Jorden