Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

203 tre endnu «! bekostede noE til al d- kunne giÄde fom Erfaring om disse Hvedearters Brugbarbed. Hc. Mackeprang paa Langenso lod, som det i forrige Kapitel er antydet, i Efteraaret 1839 komme nogen Saalhvede fra Moen, men den blev Aaret efter næsten aldeles odelagt af Skalrust. Sommerhvede træffes kun meget sjeldent, og saaes kun, hvor locale Omstændigheder forlange det. Jeg traf den hos Braridfoged Hans Nielsett i Langsted, og hos en Bonde i Vends Herred. Den polske hvide Lendomir-Hvede har været dyrket af min Fader; men den gav mindre Meet end almindelig Hvede. Der- imod^ har han i mange Aar med megen Fordeel dyrket denude Kentisrc Hvede, som han erholdt fra den oeconomisk-botam'ske Have i Göttingen. Han og Flere dyrkede den med Fordeel i endeel?lar- den gav ingen Glashvede, hvilket ellers, ester kyndige Kjobmænds Udsagn, ofte skal findes hos den fyettske Hvede. Rug. Provstirugen, og hvad der er avlet efter denne, har, fom tigere nævnt, næsten fortrærlgt den danske brune Rug. I mkelte Sogne troer man dog at finde Fordeel ved deri gamle danske da den ei lider saameget i ugunstige Vintere og falder mindre'af i stormfuldt Hostveir. Den er derfor atter indfort paa Hollufgaard og i Haarslev Sogn o. fl. St., dog er det sikkert meget vanskeligt ttu at faae den ublandet, isoer med Provstirugen, da Beriderne kun saae uogle Skjepper Land med Sæd fra andre Egne, der meget let bliver blandet med den ældre, som voxer paa samme Mark Denne Blanding har flere Ulemper, da Hosttiden er forskjelliu og Udseendet som Handelsvare taber sig. ®t. Hans-Rugen, ber for wngm Tid tilbage b,-v Indfort tt ««er aflagt; bmmob dyrk-S rot« oø mm ben saakaldt« ærafonb'ter- Jl“8' bec “ mm l°nnmd, °g meget fkro i Srøtnen °g i Slmai ‘ 8a»-" °»d yrovllirug.n. Den breder s,q 7 ,nb "ni,en Rug, og iwffet Jorden fortrinlig. Sc" 6 ‘ 9ct,‘ Sraugdegaard i 12 »ar; lig-,-d-S « ben dycktt m-d H-,d paa Vm.p, SE-rg, Christian-da-,1 og i Tommerup Peæst^gaard.