Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
204 I 1811, der var et flet Nugaar, gav den paa HofmanSgave og Anderupgaard 14 Fold. Sommerrug dyrkes, mig bekjendt, ikke i Amtet. Byg. Sexradet Byg (Hordeum vulgare), der for 30 Aar siden var den fremherskende Bygart hos Bonden, forsvinder mere og mere; den saaes dog endnu paa enkelte Steder, hvor der tages 2 Gange Byg efter hinanden; den folger da efter toradet Byg. Den an- vendes ogsaa paa Jorder, som scent kunne blive tilsaaede, da den lykkes godt, selv om den forst kommer i Jorden i Juni Manned. Den ansees af Mange som fortrinlig til Malt, og dyrkes i dette Diemed paa nogle Tonder Land ved flere Hovedgaarde, s. Ex. Selle- berg, Oregaard og Fraugdegaard. Toradet Byg (H o nie um distichon) er nu den meest al- mindelige. Omtrent for 6 Aar siden indfortes Chevalier-Bygget, der er en Afart af dette. Chevalier-Bygget udmærker sig ved sine store vægtige Korn, lange Ax og som oftest mange Fold. Endvidere ved at den kan saaes tyndt; ved dens stærke bladrige Halm og dens helere Priis, ofte 1 Mk. å 20 Sk. pr. Tonde mere end almindeligt Byg. Det gjorde saamegen Opsigt, at det kun varede faa Aar inden det var kjendt og forsøgt næsten i ethvert Sogtt; men 6r- faringen har dog beviist folgende llsuldkommenheder hos det, hvor- vcd dets Dyrkning atter meget er indskrænket. Det bliver nemlig 8 a 12 Dage sildigere modent, end andet toradet Byg; det er vanskeligere at tærske, og dets Stak er saa seig og boielig, at det fordrer det dobbelte Arbeide, naar det skal kornes, hvilket Ärdeide dog med Fordert stal kunne skee med Heste, som træde Stakken af det. Dets Straa, som er grovt, flulle, efter Fleres Erfaring, ei cedes saa begjerligt af Qvceget, hvorimod dog Andre paastaae det Modsatte. Kornets Vcrgtighed taber sig efter faa Aars Dyrktting, og man tor da ei saae det stort tyndere end andet Byg. Det er især de sidste vaade kolde Sommere med vaiiskelig Host, som har bragt mange Landmænd til at ophore med dets Dyrkning, især paa de side og svære Jorder. Paa lette, hoitliggende Steder, hvor