Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
I 1811, der var et flet Nugaar, gav den paa HofmanSgave
og Anderupgaard 14 Fold.
Sommerrug dyrkes, mig bekjendt, ikke i Amtet.
Byg.
Sexradet Byg (Hordeum vulgare), der for 30 Aar siden var
den fremherskende Bygart hos Bonden, forsvinder mere og mere;
den saaes dog endnu paa enkelte Steder, hvor der tages 2 Gange
Byg efter hinanden; den folger da efter toradet Byg. Den an-
vendes ogsaa paa Jorder, som scent kunne blive tilsaaede, da den
lykkes godt, selv om den forst kommer i Jorden i Juni Manned.
Den ansees af Mange som fortrinlig til Malt, og dyrkes i dette
Diemed paa nogle Tonder Land ved flere Hovedgaarde, s. Ex. Selle-
berg, Oregaard og Fraugdegaard.
Toradet Byg (H o nie um distichon) er nu den meest al-
mindelige.
Omtrent for 6 Aar siden indfortes Chevalier-Bygget, der er
en Afart af dette. Chevalier-Bygget udmærker sig ved sine store
vægtige Korn, lange Ax og som oftest mange Fold. Endvidere ved
at den kan saaes tyndt; ved dens stærke bladrige Halm og dens
helere Priis, ofte 1 Mk. å 20 Sk. pr. Tonde mere end almindeligt
Byg. Det gjorde saamegen Opsigt, at det kun varede faa Aar
inden det var kjendt og forsøgt næsten i ethvert Sogtt; men 6r-
faringen har dog beviist folgende llsuldkommenheder hos det, hvor-
vcd dets Dyrkning atter meget er indskrænket. Det bliver nemlig
8 a 12 Dage sildigere modent, end andet toradet Byg; det er
vanskeligere at tærske, og dets Stak er saa seig og boielig, at det
fordrer det dobbelte Arbeide, naar det skal kornes, hvilket Ärdeide
dog med Fordert stal kunne skee med Heste, som træde Stakken af
det. Dets Straa, som er grovt, flulle, efter Fleres Erfaring, ei
cedes saa begjerligt af Qvceget, hvorimod dog Andre paastaae det
Modsatte. Kornets Vcrgtighed taber sig efter faa Aars Dyrktting,
og man tor da ei saae det stort tyndere end andet Byg. Det er
især de sidste vaade kolde Sommere med vaiiskelig Host, som har
bragt mange Landmænd til at ophore med dets Dyrkning, især
paa de side og svære Jorder. Paa lette, hoitliggende Steder, hvor