Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

205 det kunde saaes tidligt, har man derimod vedblevet at saae det; saaledes saaer Hr. Mackeprang aarlig en halv Mark med Chevalier- Byg, hvilket har den Fordeel, at det halve af Marken kan blive stagende, medens den anden halve Deel, der er besaget med al- mindeligt Byg, bliver hostet; hvilket letter Hostarbeidets Fordeling. Det saaes endnu paa Bedelsborg, Schousbo, Torpegaard, Fraugde- gaard, saavelsom ved mange Præstegaarde, o. fl. St. Binterbygget (Hordeum vulgare hyhernum) saaes nu og da i det Smaa; forhen paa Dstrupgaard og Olund. Man fandt, at det gav udmærkede Gryn, men odelagdes meget af Fugle. Nogent Byg (Hordeum distichon nudum) og Nil's - Bygget (Hordeum Zeocriton) dyrkes ikke af Nogen *). Havre. £)en engelske hvide Havre, som er storkoruet, men tykskallet, dyrkes af Mange; man klager over, at den let udarter, og da den let blæser af, maa den hostes tidligt. Jeg traf den paa Elved- gaard, Torpegaard, Langenso, Uggerslevgaard, i Fangel og Steen- lose Sogne, o. fl. St. Den hvide meklenborgske Havre, som — om jeg ei feiler — har kortere, tykkere Korn og tyttd Skal, dyrkes med Held af Flere, og udbreder sig aarlkgt. Den er meget givtig i Koru og Straa. Den dyrkes f. Ex. paa Rislevgaard, Hollufgerard og Hofmausgave. Den gule, smalkornede, spidse, saakaldte gamle danske Havre er endnu deu meest dyrkede hos Bonden. Man er imidlertid kommen til derr Erkjettdelse, at Ombytning as Havresæden bidrager mærkeligt til en forøget Avl, og ved denne Ombytning af frisk Saaesced ud- bredec de indforte Havrearter sig ogsaa hos Bondett. Paa Selleberg og Lokgismose har man Havre fra Holsteen. Fanehavren (Avena orientalis) har jeg ikke truffet paa mine Vandringer. *) Min Fader har i Sjælland dyrket Større, og fandt det lønnende og brændere, som dog ville have erfaret, det let toradede Hkmmelbyg i det afsætteligt til Brændeviins- at det under Mæskningen gjærcc ftærhre n>b «tmmb.ligt 5E,ai 6tr«t b„v <rtt mindre -f Qvægct, da det er meget grovt.