Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
206 Erter. Af de mindre almindelige Sorter, som dyrkes, kan anfores en tidlig moden, fortrinlig givtig guul Art, som for nogle Aar tilbage blev indfort fra Lauenborg af sal. Grev Bernstorff. Dette Slags udbreder sig meget og er i Skouby og Skamby Herreder snart den almindeligste, saasom pan Jerstrup, Gyldensteen, Uggerslevgaard, i Særslev Sogn, o. fl. St. En liden Art graae Erter, som jeg troer stammer fea Moen, har jeg funden ved Middelfart og pan Hindsholm. De flulle, efter Hr. Pastor Riitzous Sigende, være ualmindeligt lønnende. Hinds- holm er i det Hele taget bekjendt for sine udmærkede hvide Koge- erter. Den morkegule capske Ert har været dyrket paa Oregaard, men er atter aflagt. kikker. Foruden den almindelige sorte Vikke, blev for omtrent 30 Aar siden af min Fader indfort den hvide Vikke (Vicia saliva leucos* perma); ben er mindre bitter end den sorte, og brugtes i trange Aar til Blanding i Brodet. Den var vel lkgesaa givtig, som den sorte, men taalte ei Kulden saa godt som andre Vikker, og da den ti var afsættelig til Kjobmandert, blev den atter afskaffet. Boghvede, der, efter Ordsproget, er en saa kjær Spise for Fyerlboen, at han, naar han gaaer forbi en Boghvede-Ager, uvilkaar'.ig mimrer med Skjcegget, — spiller i enkelte Egne af det nordlige Fyen endnu en stor Rolle hos Bonden, og i Lunde, Skam, Skouby, Vends og Odense Herreder dyrkes overalt erldeel af denne Sæd i Brakke». Da Jorden kan ploies flere Gange om Foraaret forend Bog- hveden saaes, viser den sig, især for lette Jorder, ei saa skadelig i Brakken, som Mange troe, og giver der ofte en meget god Afgrode, og er da en god Forfrugt for Rug. Til Nedploining, som halv Gjodning, saaes den paa eukelte Steder. Hertil har den været brugt i endeel Aar paa Hofmansgave, ligesom af Pastor Rirtzou i Viby, Gaardeiec Rasmus Rasmussen ved Elvedgaard, o. Fl.