Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Kjoler, Kaaber med Floi'els Besætning, og Silkehatte, ja! vel endog
undertiden klædte i Silke — dog dette er endnu ei almindeligt, og
hvor det finder Sted, kan dette ofte regnes til de bedre Fornoden-
heder, hvis Auskaffelse sporer Bonden til, ved et forbedret Agerbrug
at tilveiebringe det hertil fornodne Overskud.
I det mindste er det sikkert bedre, at Bonden foler Trang til
at gaae godt klædt, end om det var ham nok at gaae i Blaar-
lærreds Kitler.
Det kan ansees som nødvendige Ting for de fyettske Bonder-
fiivie, naac de skulle vise sig i deres fulde Pynt, at de have et
Solvuhr i Lommen, en solvbeflagen Tobakspibe og en smuk Kaskjet. —
De forhen almindelige smukke lyserode Huer sees nu sjelden.
De fyenffe Piger vise sig ei gjerne uden med en Paraply i
Haanden, der spændes ud saavel i Blæst og Solskin som i Regn.
Neenligheden, i Forbittdelse med den sunde og kraftige Fode
som Bonden vil have, bidrager til, nt Fyenboen er sund paa Legem
og Sjæl, og man træffer mange smukke Folk imellem disse. Hr.Gencral-
krigscommissair Riegels, der kjendec Beboerne i Landets forskjellige
Provindser temmelig noie, udtaler sig saaledes om Fyeubcen:
„Den fyenffe Bonde udmærker sig ved Reenlighed og ordentlig
Paaklædning, og er i Almindelighed godt skabt eg af Middelstørrelse.
Med Undtagelse af Slettenboen, hvor man endttu synes meest at
spore Fæstebondens mindre vakre Eiendommelighed, finder jeg ingen
ioinefaldende Forskjellighed imellem Odense og Svendborg Amts
Beboere — dog gesalde Folkene i Assens og Middelfart - Egnen
mig bedst. Ulyst til at blive Soldat spores kun hos den Rige;
men jeg (roer mere af Forfængelighed, for at vise sine Jævnlige
at man er istand til at stille en fattig Karl eller Uttderosficeer for
sig. Den fyenffe Bondekarl er begavet med gode Evner til at lære,
og mærkelig er den heldige Indflydelse, som den militaire Dannelse
og Søfarten udover paa ham. Der findes faa meget store Folk,
og den storre Deel af dem der findes, ere Gaardmænds Sonner.
Den største Teel har en Høide fra 62 til 66 Tommer, og disse
ere i Almindelighed vel proportionerede. Reenligheden paa legemet