Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

211 fri for Ukrudt end andre Roer. Nunkelroec til Sukker forsøgte man i nogle Aar i det Smaa ved Frederiksgave; men de Forsog med Sukkers Tilvirkning, som man her anstillede, gave, ligesom andetsteds i Landet, intet opmuntrende Resultat. Foderurter. Lucernen (medicago saliva) traf jeg kun hos Hr. Pastor Nutzou i Viby. Den har her været dyrket siden 1822. De forste Aar var der tilsaaet 11 a 12000 Alen hermed, men fra 1832 af, omtrent kun 6000 Alen. Den er saaet i Rader for lettere ar holdes reen. I tvende kolde Aar har den været slaaet forste Gang senest den 29. Mai, men i varme Aar 4 ä 5 Uger tidligere. I Almindelighed har den været flaaet 4 Gange om Aaret, og 1826 5 Gange. Hr. Riitzou har anvendt den meest til Hestenes Staldfodring, og har havt en herlig Hjælp af sin lille Lucerne- Tofte. Det er en Selvfølge, at det til Lucerne bestemte Land maa være i en udmærket Orden og Kraft, og maa ikke mangle Over- gjodm'ng, samt maa have en heldig Undergrund, der ek tor være sandet. I meget tørre Aar, hvor Kloveren gaaer bort, optræder Lucernen som en frelsende Tröster i Noden. I det mindste erfarede jeg dette paa en Gaard i Mekleilborg, i den varme Sommer 1834; man havde ber omtrent 10 Tdr. Land med Lucerne, og staldfodrede hermed 70 Koer. Aød - kløver. Man dyrker Tidlig- og Sildig-Klover og Negle paastaae, at man endnu har en Mellemsort. Den tidlige Klover giver ei meget Ho, men da den udvikler sig tidlig, synes den at egne sig bedst til Blanding med Raigræs, der bliver tjenlig for Leen paa samme Tid. Ncesten overalt paa de storre Gaarde saaes Rødkløveren med en Blanding af Græsarter og Hvid-Klover, dog altid i Forhold til Jordernes Beskaffenhed. Saaledes saaes paa Nislevgaard reen Klover paa de hoiere kraftigere horder; paa de fugtige iblandes Thimothei; men i de vaade horder saaes Thimothei alene. Den Mængde Klover og Groes, som 14*