Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
Nytte Kartoffelen har bragt og vil bringe de Lande, hvor den dyrkes
især til Qvægfoder.
Guleroden.
Denne ypperlige Foderplante synes ek endnu at passe sig for
vore urene Agre, og vil sikkert aldrig blive almindelig dyrket, da
vore Jorder aldrig ville tabe deres Tendents til at overløbe med
Ukrudt, som en Folge af vort fugtige Klima.
I det Smaa har dens Dyrkning været forsogt paa flere Steder,
blandt andet af Hr. Schmidt paa Dstergaard, som paa 4 Skpr.
Land, omtrent avlede 100 Tonder.
De ovrkge bekjendte Rodvexter have ligeledes kun i det Smaa
været forsøgte, og tildeels kun i Haverne. Med Kaalraabi, Rotabagec
og Pastinakker har min Fader oftere tilplantet 2 å 4 Skpr. Land
og derover, for med disse at fede et Par Stude. Min Broder
fortsætter ligeledes denne Avl noget, men har havt meget at over-
vinde i de sidste kolde vaade Sommere, da Ukrudtet voxte medens
Roerne bleve tilbage. Hr. Schmidt paa Ostergaard har anvendt
Kaalrabk til Fodring, saavel for Fedeqvceg som for Malkekoer; han
paastaaer, at baade Kjod, Mælk og Smor lugter og smager ubehageligt
efter dette Foder, hvilket dog kun fan være Tilfældet, naar der
fodres alene hermed. Hr. Moller paa Christianslund har ligeledes
i nogle Aar dyrket adskillige Rodarter, men fandt ingen Regning
herved, da Jorden manglede Kraft og Reenhed. Paa Frederiksgave
Gods sindes flere Bonder, der dyrke Runkelroen og dennes Be-
slægtede, Mangolsroen, som Foder for Koerne. Caaledes fandt
jeg den hos Gaardmand Hans Hansen i Brydegaard, der havde
plantet flere Skpr. Land med denne Roe, bestemt for hans Koer.
Det var meget at onske, at Bønderne i Almindelighed vilde benytte
de mange humusrige Pletter omkring deres Gaarde til Dyrkningen
af denne herlige Nodvæxt, der saa let lader sig opbevare og i Vinterens
Tid afgiver et af de allersundeste og behageligste Foder for Qvæget.
Den kan plantes i Juni Manned, efter at Jorden ved gjentagen
Ploining og Harvning er vel renset, og er derfor lettere at holde