Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
210 Nytte Kartoffelen har bragt og vil bringe de Lande, hvor den dyrkes især til Qvægfoder. Guleroden. Denne ypperlige Foderplante synes ek endnu at passe sig for vore urene Agre, og vil sikkert aldrig blive almindelig dyrket, da vore Jorder aldrig ville tabe deres Tendents til at overløbe med Ukrudt, som en Folge af vort fugtige Klima. I det Smaa har dens Dyrkning været forsogt paa flere Steder, blandt andet af Hr. Schmidt paa Dstergaard, som paa 4 Skpr. Land, omtrent avlede 100 Tonder. De ovrkge bekjendte Rodvexter have ligeledes kun i det Smaa været forsøgte, og tildeels kun i Haverne. Med Kaalraabi, Rotabagec og Pastinakker har min Fader oftere tilplantet 2 å 4 Skpr. Land og derover, for med disse at fede et Par Stude. Min Broder fortsætter ligeledes denne Avl noget, men har havt meget at over- vinde i de sidste kolde vaade Sommere, da Ukrudtet voxte medens Roerne bleve tilbage. Hr. Schmidt paa Ostergaard har anvendt Kaalrabk til Fodring, saavel for Fedeqvceg som for Malkekoer; han paastaaer, at baade Kjod, Mælk og Smor lugter og smager ubehageligt efter dette Foder, hvilket dog kun fan være Tilfældet, naar der fodres alene hermed. Hr. Moller paa Christianslund har ligeledes i nogle Aar dyrket adskillige Rodarter, men fandt ingen Regning herved, da Jorden manglede Kraft og Reenhed. Paa Frederiksgave Gods sindes flere Bonder, der dyrke Runkelroen og dennes Be- slægtede, Mangolsroen, som Foder for Koerne. Caaledes fandt jeg den hos Gaardmand Hans Hansen i Brydegaard, der havde plantet flere Skpr. Land med denne Roe, bestemt for hans Koer. Det var meget at onske, at Bønderne i Almindelighed vilde benytte de mange humusrige Pletter omkring deres Gaarde til Dyrkningen af denne herlige Nodvæxt, der saa let lader sig opbevare og i Vinterens Tid afgiver et af de allersundeste og behageligste Foder for Qvæget. Den kan plantes i Juni Manned, efter at Jorden ved gjentagen Ploining og Harvning er vel renset, og er derfor lettere at holde