Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
Dodder
er dyrket af Enkelte; men maa ei have vrist sig hensigtsmæssig, da
den kun træffes faa sjelden; man mener almindeligt, at den udtærer
Jorden meget. Paa Hollufgaard saaes jævnlig noget af denne Sæd,
og 1836 blev paa 1 Td. 7 Skpr. Land avlet 33 Tdr. Dodder.
Valmue.
Kammerherre Iuel til Hverringe omtaler, i sin Indberetning af
1823, et Forsog med at dyrke hvid Papaver. Han havde saaet
4 Skpr. Land geometrisk med 1 Pd. Fro, som afgav 32 Lpd. eller
omtrent 3 Tdr. Froet var ikke afsætteligt her i Pcovindsen eller i
Kjobenhavn, og blev derfor, tilligemed Rapsen, sendt til Holland;
men det hele Netto-Provenue blev ialt kun 17 Rbd. Dette er det
eneste Forjog med denne Plante, jeg her tillands har sect, og, som
man skjonnec, har dette ikke været opmuntrende.
Sennep
dyrkes i det Hele taget kun meget i det Smaa. I 1841 har jeg
dog sect temmelig mange smaa Pletter tilsaaet hermed, selv i Marken.
2lndre Handelsplanter.
Af disse er Humlen den vigtigste. Den dyrkes som bekjendt
paa enkelte Steder i Fyen i en temmelig betydelig Udstrækning.
Den fortjente DameAnna Trolle paa Kjærsgaard*) var den Forste,
som indforte Humleavlen i de sidste Aar af Frederik den Tredies
Regjenngstid. Hun lod fire af Godsets Bonder reise til Garleben
i det Preussiske, hvor de bleve i 2 Aar for at lære Humlcdyrkningen.
Disse Mænd satte sig siden ned paa Godset, hvor de snart bragte
Humlens Dyrkning i Gang.
1 1838 i September Maaned paa en Fodvandring besøgte Hr. Pogge,
da man just var i Færd med at tærske den saalcdes behandlede Sæd.
Denne Naps var smukkere og betaltes bedre end Rapsen i Alminde-
lighed i samme Egn, der i bemeldte Aar havde lidt meget i en vaad
Høst. Rapsstraaet var derimod meget skimlet, og Tærskningen des-
aarsag ubehagelig.
*) See Vegtrups Beskrivelse, 1 Bind, Pag. 210.