Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

220 Den ostlige Deel af Vends Herred er, som vi tidligere have omtalt, formedelst sin heldige Beliggenhed og mange Skove, især skikket for den zarte Humleplantes Dyrkning. Man regner Brænde- rup og Harrendrup Pastorater for Kjærnen af Humle-Egnen, men man træffer og faa betydelige Humlehaver i de tilstødende Sogne, især i Norup, Inslev og Asperup Sogne, alle i Vends Herred, ligesom i den sydlige skovrige Deel af Skovby Herred og paa Gylden- steen. I den sydlige Leel af Vaag Herred træffes ogsaa smukke Humle-Anlæg, der formodentligt have udbredt sig fra Brahesborg og Freden'ksgave, hvor man forst har begyndt at dyrke den saakaldte engelske Humle. Mindre Humle-Haver træffer man næsteu overalt i Amtet, saasom ved Middelfart samt i Bjerge og Aasum Herreder; men Nordstetten har ingen Humle, hvortil Beliggenheden sikkert ikke egner sig. Den ostlige Deel af Vends Herred kaldes Humle-Egnen, og Humlen udgjor her en saare vigtig Indtægts-Kilde for Bonden. Iugen Huusmand, Boelsmand eller Gaardmand mangler en Humle- Have, der udgjor et Areal fra 2 indtil 12 Skpr. Land, ja! hos enkelte Gaardmænd indtil 3 Tdr. Land. Jeg traf folgende Asartec af Humle: 1. Den saakaldte gamle danske, der er den focst mdforte brunsvkgffe Humle. Den har store faste fiirkantede Kopper. Ranken har mange Blade, og disse ere 3- å 4-lappede. Koppen sidder især i Toppen pacr Stængerne, der maa være meget hoie. Denne Act er den haardforeste. Den dyrkes af Mange uden Orden og Pleie, og lægges meget sjelden om. Den overgjodes med Foder, isoer af Boghvede, eller med kort Gjodning. Den holdes ei reen, og stænges ofte i Rader paa Beram; dog denne Maade forkastes mere og mere, og en regelmæssig og om- hyggelig Dyrkning anvendes nu næsten overalt. Af denne gamle danske Humle haves en tidligere og en sildigere Afart. 2. Den saakaldte graa Rod har i de senere Aar gjort stor Opsigt i Humle-Egnen. Den er fremkommen som en Varietet (maaskee som en Vastart af den brunsvigske og engelske) hos Boels- mand Hails Steffeufttt i Holse By. Han fandt den for 16 Aar siden, som en enkelt Plante, der havde vundet sig om et