Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
221 Asketræ, som han kaldte den graa Avel, og heraf har denne Afart faaet sit Navn, under hvilket den i Amtet er almindelig bekjendt. Den er noget sildigere moden end den gamle danske, har knap saa store Knopper, men en desto storre Overflodighed af disse, der sætte an fra Toppen af, langt ned paa Ranken. Det synes, at Bladvæxten hos denne Afart er gaaet over i en storre Frugtudvikling; thi den graa Rod har hverken saa mange eller saa store Blade, som den gamle danske Humle, og hvert Blad har fem Lapper eller Indskæringer, da den Førstnævnte kun har 3 å 4 Lapper. Der findes faa Haver i Humle-Egnen, hvor man ei dyrker et storre eller mindre Stykke af denne Afart. 3. Den engelske Humle, som er kjendelkg paa dens lange lose Kopper og dens korte Bæxt, tor sjelden have hoiere end 4 å 5 Alens Stænger. Den er, saavidt jeg har kunnet erfare, forst indfort til Brahesborg af den afdode Gartner Schjoth. Fra Frederiksgave er den kommen til Humleegnen, ligesom den allerede for 20 Aar siden har været dyrket paa Hofmansgave. Hr. Petersen paa Kjærsgaard har for et Par Aar siden ladet komme ægte brunsvigff Humle fra Angeln, hvor man har dannet en Forening til Humleavlens Fremme. Det er mig ubekjendt, om denne er forskjellkg fra de anførte Arter. Den forste Betingelse for Humleavlcn er at skaffe Anlægene See, især mod Sydvest. Man udvælger derfor omhyggelig saadaune Pletter, hvor denne Betingelse er tilstede, og deels anlægger Haverne i Læ af Skovene, eller man skaffer dem tilveie ved Plantning. En kraftig, ei for stærk leret eller tor Jord, anseec man tjenlkgst for Humlen. Den engelske Humle og den graa Rod synes at komme godt frem paa Mosejord og los Grund. Dyrknkngsmaaden selv er forstjellig. 'Forhen anvendte man liden Flid paa Humlens Behandling, men nu er man langt om- byggeligere ved dens Anlæg og planmæssige Behandling. Man har paa sine Steder indrettet en 8 å 10 Aars Drift, og tager saaledes z eller aarlig op for at dyrke Jorden et Par Aar med Kaal og andre Havesager, og man troer herved at have opnaaet en