Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
Asketræ, som han kaldte den graa Avel, og heraf har denne
Afart faaet sit Navn, under hvilket den i Amtet er almindelig
bekjendt. Den er noget sildigere moden end den gamle danske,
har knap saa store Knopper, men en desto storre Overflodighed
af disse, der sætte an fra Toppen af, langt ned paa Ranken.
Det synes, at Bladvæxten hos denne Afart er gaaet over i en
storre Frugtudvikling; thi den graa Rod har hverken saa mange
eller saa store Blade, som den gamle danske Humle, og hvert
Blad har fem Lapper eller Indskæringer, da den Førstnævnte
kun har 3 å 4 Lapper.
Der findes faa Haver i Humle-Egnen, hvor man ei dyrker
et storre eller mindre Stykke af denne Afart.
3. Den engelske Humle, som er kjendelkg paa dens lange lose
Kopper og dens korte Bæxt, tor sjelden have hoiere end 4 å 5
Alens Stænger. Den er, saavidt jeg har kunnet erfare, forst
indfort til Brahesborg af den afdode Gartner Schjoth. Fra
Frederiksgave er den kommen til Humleegnen, ligesom den
allerede for 20 Aar siden har været dyrket paa Hofmansgave.
Hr. Petersen paa Kjærsgaard har for et Par Aar siden ladet
komme ægte brunsvigff Humle fra Angeln, hvor man har dannet
en Forening til Humleavlens Fremme. Det er mig ubekjendt, om
denne er forskjellkg fra de anførte Arter.
Den forste Betingelse for Humleavlcn er at skaffe Anlægene
See, især mod Sydvest. Man udvælger derfor omhyggelig saadaune
Pletter, hvor denne Betingelse er tilstede, og deels anlægger Haverne
i Læ af Skovene, eller man skaffer dem tilveie ved Plantning. En
kraftig, ei for stærk leret eller tor Jord, anseec man tjenlkgst for
Humlen. Den engelske Humle og den graa Rod synes at komme
godt frem paa Mosejord og los Grund.
Dyrknkngsmaaden selv er forstjellig. 'Forhen anvendte man
liden Flid paa Humlens Behandling, men nu er man langt om-
byggeligere ved dens Anlæg og planmæssige Behandling. Man har
paa sine Steder indrettet en 8 å 10 Aars Drift, og tager saaledes
z eller aarlig op for at dyrke Jorden et Par Aar med Kaal
og andre Havesager, og man troer herved at have opnaaet en