Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
i
Blandt de mange udmærkede Humledyrkere i Vends Herred,
besogte jeg Boelsmand Jorgen Pedersen i Aahoirup, der holder sin
Humlehave paa 5 a 6 Skpr. Land udmærket reen, ved en om-
hyggelig Gravning og Rensning 2 å 3 Gange aarligt. Han samler
ktled Omhu Compost, ved at opfange Gjodningvandet i et Reservoir,
hvor det blandes med Affald fra Gaard og Have. Hos Huusmand
Riels Jacob Andersen i samme By traf jeg en ei mindre godt
dyrket Humlehave paa circa 10,000 Alen. Hans Humle ligger
for storste Delen i Rader, mellem hvilke der graves om Efteraaret,
og hvorimellem der overgjodes med den Gjodning, som hans Ko
frembringer om Sommeren. Niels Jacob Andersen holder denne
paa Stald, og stroec med Jord og Mergel, hvorved han kan regne
at samle indtil 20 Læs udmærket Gjodske om Sommeren. „Hvad
mit Kreatur, siger Niels Jacob Andersen, lader falde om Vinteren
horer med Rette min Jordlod til, men Humlen under jeg Sommer-
gjodningen." Gjodnittgen lader han ligge spredt om Vinteren, og
graver den forst ned imellem Bedene om Foraaret, da der saaes
Havre imellem Humlen, hvorved Jorden holdes reen for Ukrudt.
Havren benyttes til gron Staldfodring for Koen om Middagen og
om Natten i Sommerens Tid.
Hr. I. Hviid paa Stutterigaarden ved Middelfart har med
meget Arbeide anlagt en smuk Humlehave paa en steil Skrænt
imod Sydost. Da Jordsmonnet er meget stivleret, er Humlen
Plantet i brede dybe Render, der ere opfyldte med Muld og Skov-
jord. Stængningen foretages naar Spiren viser sig; man sætter
Stængerne gjerne saaledes, at alle Spidser hælde imod Syden. I
de 2 forste Aar sættes naturligviis kun smaa Stænger til den unge
Humle, og man agter i det Hele noie paa, at Humlen ei faaer
storre Stænger, end at Ranken kan naae Toppen til Blomstrings-
tiden, thi man mener, at Humlen ei sætter Kopper, forend den
)1H mw boppen af Stangen. Er denne for kort, da sættes
’CrC cn Hjoelpestang ved Siden. Hvor Jorden er meget kraftig,
< iow, især den gamle danske Humle, meget hoie Stænger. Saa-
sandt ieg bos Hr. Moller Bolse, i Fyllested Molle ved Kjcers-
g , omtrent - 2br. Land med Humle, der, formedelst Grundens
'llgtig ed og »neget stærke Gjodningskraft, maatte gives Stænger