Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
223 i Blandt de mange udmærkede Humledyrkere i Vends Herred, besogte jeg Boelsmand Jorgen Pedersen i Aahoirup, der holder sin Humlehave paa 5 a 6 Skpr. Land udmærket reen, ved en om- hyggelig Gravning og Rensning 2 å 3 Gange aarligt. Han samler ktled Omhu Compost, ved at opfange Gjodningvandet i et Reservoir, hvor det blandes med Affald fra Gaard og Have. Hos Huusmand Riels Jacob Andersen i samme By traf jeg en ei mindre godt dyrket Humlehave paa circa 10,000 Alen. Hans Humle ligger for storste Delen i Rader, mellem hvilke der graves om Efteraaret, og hvorimellem der overgjodes med den Gjodning, som hans Ko frembringer om Sommeren. Niels Jacob Andersen holder denne paa Stald, og stroec med Jord og Mergel, hvorved han kan regne at samle indtil 20 Læs udmærket Gjodske om Sommeren. „Hvad mit Kreatur, siger Niels Jacob Andersen, lader falde om Vinteren horer med Rette min Jordlod til, men Humlen under jeg Sommer- gjodningen." Gjodnittgen lader han ligge spredt om Vinteren, og graver den forst ned imellem Bedene om Foraaret, da der saaes Havre imellem Humlen, hvorved Jorden holdes reen for Ukrudt. Havren benyttes til gron Staldfodring for Koen om Middagen og om Natten i Sommerens Tid. Hr. I. Hviid paa Stutterigaarden ved Middelfart har med meget Arbeide anlagt en smuk Humlehave paa en steil Skrænt imod Sydost. Da Jordsmonnet er meget stivleret, er Humlen Plantet i brede dybe Render, der ere opfyldte med Muld og Skov- jord. Stængningen foretages naar Spiren viser sig; man sætter Stængerne gjerne saaledes, at alle Spidser hælde imod Syden. I de 2 forste Aar sættes naturligviis kun smaa Stænger til den unge Humle, og man agter i det Hele noie paa, at Humlen ei faaer storre Stænger, end at Ranken kan naae Toppen til Blomstrings- tiden, thi man mener, at Humlen ei sætter Kopper, forend den )1H mw boppen af Stangen. Er denne for kort, da sættes ’CrC cn Hjoelpestang ved Siden. Hvor Jorden er meget kraftig, < iow, især den gamle danske Humle, meget hoie Stænger. Saa- sandt ieg bos Hr. Moller Bolse, i Fyllested Molle ved Kjcers- g , omtrent - 2br. Land med Humle, der, formedelst Grundens 'llgtig ed og »neget stærke Gjodningskraft, maatte gives Stænger