Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
241
n,bbe bi5fc , og siden har jeg ek sporet Rust paa Gaardens
Mark."
Paa hvilken Maade Berberissen udover denne skadelige Virk-
ning er endnu uforklarligt. Derr Mening, at det skulde være den
samme Snylteplante, der findes paa Berberissens Blade, som fra
denne skulde meddeles Nugstraaet, er almindelig; dog efter Natur-
kyndiges Dom skal dette ei være Tilfældet.
At de Kræfter, som tilhore Atmosphæren, kunne udove en
mærkelig Virkning paa Planterne, viser den i Fyen bekræftede Er-
faring, at naar Luften er meget opfyldt med Electricitet, medens
Erter og Boghvede staae i Blomster, da blive disse ofte ufrugtbare,
og sætter man i Ertemarken nogle Stkr. Jern, f. Ex. gamle Leer,
da blive Erterne golde omkrmg disse, naar der, som nævnt, i
Blomstringen er megen Elektricitet i Luften. Denne Erfaringer
bleven mig meddeelt af Flere.
I Fyen heilder man Rusten iAlmindelighed kun paa Rugen,
dog klage Flere over, at Hveden, især paa torvagtige Jorder, lider
af dette Onde; saaledcs ft Ex. paa Schousbo og Brolokke. Ogsaa
ec Havren paa saadanrie Jorder undertiden udsat derfor.
1840 indfandt sig i Fyen, saavelsom t andre danske Provindser,
ben hidtil lidet kjendte odelæggende Skalcust (Uredo glumarium).
er beskreven af Hr. Magister Dreier i Tidsskrift for Landoeco-
nomie, 1840, 2det Binds 3die Heste. Han antager, at det kolde
lugtige Beir, der indtraf netop uttder Frugtafsætningen hos Hveden,
mag arrsees som Aarsag til de Sygdomme, som fra den Tid af
angreb den, og hvorved Hosten betydelig blev forringet, især i de
^gne, der havde en fugtig Jordbund. Bed den overflødige Masse
raae Safter, som Sæden paa Grund af denne store Fugtighed
^ptog,^ men som ved det kolde Beirlig ei tilstrækkelig hurtigt kunde
forarbeides i Planten til assimilerende Stoffe, nemlig til Meel og
ggehvide, geraadede Saftmassen i en gjærende Tilstand, som gav
uledttittg til en hurtig Udvikling af flere Snyltesvampe o. s. v.
vt ct tun9t Syn, at see de forud saa udmærket lovende
^vedcafgroder ved denne Omstændighed pludselig at blive forringede
16