Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
243 f- Ex. fra Oregaard og Langenso; dog siger Hr. Mackeprang, at dette i feer var Tilfældet forend Gaardens Jorder bleve merglede. bigesom formegen Negn og formegen Sol frembringer for- skiellig skadelig Indflydelse paa Kornafgroderne, saaledes er Vinden eihellec uvirksom, og skjondt det ei kan henfores til Sygdomme, finder jeg det dog ei upassende her at nævne den store L> delæg gelse, som de stærke Storme, især langs den ubeskyttede Havbred, nu og da udove. Saaledes tklfoiede den stærke Storm den 8de og 9de August 1835 en uberegnelig Skade, især paa den nordlige Kyst af Odense kmt, og efter et Overslag, som jeg strap efter Stormen optog, wistede Hasmark Byes Gaardmænd henved 500 Tondec Korn ved denne. Bed Bogense var Skaden maaskee endnu storre, og Hr. Moller paa Christiauslund antager, at han i Stormen mistede den storre Deel af sin Host. Endnu staaer os tilbage at nævne den Indflydelse, som Na- kuren har givet dens talløse Skarer af bevingede Medhjælpere i dens Huusholdning, nemlig Jnsecterne. Disse smaa Skabninger over- bevise os om, hvorlidet Mennesket med al sin Klogt kan udrette imod Naturelt og dens store Mester. Drkenens Love kunne vi betvinge, men dersom en Skare af -Jordlopper fortære vor lovende Host, da maae vi, trods vor Iver, naar det kommer an paa Binding, forblive rolige Tilskuere til, at ^»secterne hoste, hvor vi have fanet. Hvormangen Landmand, der ellers med 2Ere har kunnet fore Regimentet i sit Agerbrug, har ei waattet remme Marken med sin Raps — dette Forpagterens lyse- gronne Haab — fordi hans hele Virksomhed ei kunde udrette noget uuod disse smaa, lette Fjender, og betragter man Rapssædens Plads 1 Aä"bruget noget noiere, da maa man udbryde: o \ Raps, du er ei lykkedes forend du ligger paa Loftet! Rapssoedens Rod, Blad, Stængel, Blomst og Fro have boer sine Fjender, der alle have Prioritet i den forend Landmanden; ^eg har^saaledes paa een Formiddag fanget ei mindre end 22 for- s jellige Insectcr, der alle opholdt sig paa Napsscrdens Blade og 16*