Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

271 havde kostet 2000 Rbd. mere, end Overflaget. Byen har selv vd- redet disse Omkostninger, paa 4000 Rbd. nær, der efter Obligation af 11. Juni 1838 forrentes til den Kongelige Kasse. Havnens Indtægter var 1839 1460 Nbd., Udgifterne derimod 2000 Rbd., formedelst det stærke Arbeide med Muddermaskmer paa denne Tid. Havnen er sikker, men rummer dog kun omtrent 12 å 16 Skibe til 9 Fods Dybde. Med Storm fra Vesten er der en temmelig Kuling kgjennem Indseilingen, hvilket man agter forebygget ved en saakaldet Vinge. Man anlægger en egen Baadhavn i den sondre Deel af Havnen, og denne stal ligeledes beskyttes ved en udlobende Vinge. Havnen og Broen ec dannet og beskyttet af 2de store Steenmoler, som ialt have en Længde af over 300 Fod. Den nye Havnetaxt bliver forst sat i indeværende Aar. Ved den ostlige Kyst af Fæno, ligeover for Byen, sindes en liden Bugt, som danner en god Vinterhavn med 7 Fods Dybde. Fra Middelfart til Snoghoi gaaer stadig Færgefart. Fra Byens Bro til Snoghoi ec 1800 Alen, nun fra den saakaldte Kongebro, 1 Fjerdingvei fra Byen, ec kun 12(X) Alen til samme Punct. Med ugunstigt Veir og Vind lægges derfor ofte an ved Kongebroen, hvorhen der forer en ypperlig Landevei igjennem Hindsgavls yndige' Skov, og ved Broen findes et godt Gsestgiversted for de Reisende. Taxten for Overfarten er om Sommeren for en Færge 7 Mk. 8 Sk., for en Baud 5 Mk.; om Vinteren 10 Mk. og 6 Mk. Færgefarten er aldeles privat, kun svares der 5 Rbd. til Be- fordringsvæseuet og 18 Nbd. 4 Mk. til Skolevæsenet. Dveegtranspocten over Middelfart har tabt sig meget siden Dampskibsfartens Begyndelse fra Callundborg til Aarhuus. Marsviinsfangsten er en Erhvervskilde for Byen, eiendommelig i sit Slags. Den vil senere blive omtalt. Bed Kongebroen sindes en Oliemølle, anlagt for et Interessentskabs Regning i Byen. Den flauer omtrent 5 Tdr. om Dagen af Raps eller Horfro, eller aarlig circa 1500 Tonder. Oliekagerne udfores alle tU England, til Skam for de danske Landmænd. I Middelfart var forhen en god Klæde-Fabrik, som tilhorte den gamle Fabriqueur Koch. Han bor nævnes, da han var den forite, som hertillands bragte denne Industri igang. Fabrikken er