Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
277 ""læg. Eieren, der nu er en aldrende Mand, har altid sat en Stolthed i at forbinde Smag og Skjonhed med alle de nyttige Forbedringer, som han har iværksat ved sin Gaard. Han benytter enhver Fritid om For- og Efteraaret til selv at pynte sine Hegn 0g sine vidtløftige Skovplantninger, og med befiedert Glæde viser han Fremmede Frugten af sin Flid. Af Landhuusholdttings-Selskabet har han i 1828 modtaget et Sølvbæger, blandt andet og for Hegtts Planttting. Hans levende Hegn udgjor over | Miil i Længde, hvoraf 830 Favtte bestaae af halv Steenmuur, forsynet med klippede Hækker; men hails Exempel er ikke blevet frugteslost for hans Naboer. I Brettderup Sogn fandt jeg lignende smukke klippede Torn- hække, f. Ex. hos flere Bonder i Aa- og Skoushoirup. Forresten bruges meest Hassel til levende Hegn. I den vestlige Deel af Baag Herred findes færre levende Hegn, men derimod Jordvolde, som oftest med Riisgjerder, dem man selv i de meget sandede Egne soger at skaffe tilveie; derimod kan den vest- lige Deel af Beilds Herred ek rose sig af sine gode Hegn; især synes disse at ftaae tilbage i de frugtbareste Sogne i Nærheden af Middelfart, nemlig i Canslunde, Veilby og Roerslev, hvor de for- faldne Jorddiger danne en skærende Contrast til Markernes store Frugtbarhed, og dersom de flet vedligeholdte lave Groftec aldeles vare borte, vilde det være bedre og smukkere. Bønderne tilbageholdes fra at hegne i denne Egn, fornemmelig ved den yderst slette Udskiftning, hvorved Hegnene ere forøgede paa fu beklagelig Maade, og det kan ei forundre, om en Bonde taber bysten til at hegne paa sine Lodder, der undertiden ligge | Miil fra Gaarden, een i Oster og en anden i Vester, hvor det er umuligt at holde over, at de ei ødelægges om Sommeren. Hegnene vare derfor i de senere Aar næsten aldeles aflagte, og Ævret op- wen foranlediget ved Napsavlen begynder man atter at op- elffe disse, og at holde over Markfred. Jeg fandt, at man i denne gu temmelig nøk vogtede Qvoeget til scent i Host, og man nodes til efter denne Tid at holde Koerne inde om Natten, hvorved de lide mindre i Efteraarets Uveir, og Gjodningshoben voxer i Gaarden;