Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
277
""læg. Eieren, der nu er en aldrende Mand, har altid sat en
Stolthed i at forbinde Smag og Skjonhed med alle de nyttige
Forbedringer, som han har iværksat ved sin Gaard. Han benytter
enhver Fritid om For- og Efteraaret til selv at pynte sine Hegn
0g sine vidtløftige Skovplantninger, og med befiedert Glæde viser
han Fremmede Frugten af sin Flid.
Af Landhuusholdttings-Selskabet har han i 1828 modtaget et
Sølvbæger, blandt andet og for Hegtts Planttting. Hans levende
Hegn udgjor over | Miil i Længde, hvoraf 830 Favtte bestaae af
halv Steenmuur, forsynet med klippede Hækker; men hails Exempel
er ikke blevet frugteslost for hans Naboer.
I Brettderup Sogn fandt jeg lignende smukke klippede Torn-
hække, f. Ex. hos flere Bonder i Aa- og Skoushoirup. Forresten
bruges meest Hassel til levende Hegn.
I den vestlige Deel af Baag Herred findes færre levende Hegn,
men derimod Jordvolde, som oftest med Riisgjerder, dem man selv
i de meget sandede Egne soger at skaffe tilveie; derimod kan den vest-
lige Deel af Beilds Herred ek rose sig af sine gode Hegn; især
synes disse at ftaae tilbage i de frugtbareste Sogne i Nærheden af
Middelfart, nemlig i Canslunde, Veilby og Roerslev, hvor de for-
faldne Jorddiger danne en skærende Contrast til Markernes store
Frugtbarhed, og dersom de flet vedligeholdte lave Groftec aldeles
vare borte, vilde det være bedre og smukkere.
Bønderne tilbageholdes fra at hegne i denne Egn, fornemmelig
ved den yderst slette Udskiftning, hvorved Hegnene ere forøgede paa
fu beklagelig Maade, og det kan ei forundre, om en Bonde taber
bysten til at hegne paa sine Lodder, der undertiden ligge | Miil
fra Gaarden, een i Oster og en anden i Vester, hvor det er
umuligt at holde over, at de ei ødelægges om Sommeren. Hegnene
vare derfor i de senere Aar næsten aldeles aflagte, og Ævret op-
wen foranlediget ved Napsavlen begynder man atter at op-
elffe disse, og at holde over Markfred. Jeg fandt, at man i denne
gu temmelig nøk vogtede Qvoeget til scent i Host, og man nodes
til efter denne Tid at holde Koerne inde om Natten, hvorved de
lide mindre i Efteraarets Uveir, og Gjodningshoben voxer i Gaarden;