Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
.279 og plante med Energi og Held. Saaledes har Gaardmand Christen Hansen i Uggerslev beplantet sine Hegn med Piil, hvorfor han har erholdt et Sølvbæger af Landhuusholdnings-Selskabet. Da der findes saa lidet Plantning i denne Egn, er det en Selvfølge, at de flettede Niisgjerdec ogsaa mangle. I Lunde Herred ere Hegnene bedre. Man træffer især en stor Mængde Piil, plantede langs Beiene, for at stives hvert 6te og 8de Aar til Gjerdsel og Riisgjecder. Disse flettes meget accurat, udbedres aarlig, og see meget godt ud, men er i Grunden et kostbart, tidsspildende Arbeide. Denne Methode bruges vel tildeels over hele Fyen, men jeg troer den er meest almiudelig i Lunde og det Nordlige af Odense Herred. Gaardmand Hans Christian i .Dstrup plantede i 1840 alene 600 Favne med leveilde Hegn, næsten alt med egne Hænder. Af Boitder, som have udmærket sig, især i bare Egne, ved Hegns Plantning, kan her eildnu mærkes Hans Nielsen i Verninge, Hairs Jensen i Fangel og Jorgen Jorgensen i Tarup, hvilken sidste har plautet 1382 Favne Hvidtorushæk, der er i frodig Væxt. Bønderne i Lumby plante ligeledes endeel levende Hegn, hvor- iblandt endeel med Syrener, hvoraf der ogsaa findes flere omkrittg Bonderhaverne og Tofterne, f. Ex. paa Grevskabet Roepstorff, og mærkeligt er det, at denne Bust, som har hjemme i Lille-Asien, kan trives saa vel paa de aabtte Sletter. Sognefogden i Lumby planter sme Hesselhegn om Efteraaret med fuld Top, og hugger denne forst om Vaaren, for at Vinteren ei skal'gjore Stubben Skade. Den canadiske Poppel har i de sidste Decenm'er udbredt sig med en forunderlig Hurtighed i Fyen; det er især i Bjerge og den nordlige Deel af Aasum Herred, hvor dette Træ hidtil er al- mindeligst. -Jeg troer, at sal. Major Heide til Lavindsgaard ved Lange- skov er den Forste, der har indfort dette Træ; Bonderne bemærkede snart dets hurtige Væxt, og fik Lyst at dyrke det ved Hegnene, hvorved det blev saa sogt, at man for en smuk Stikling uden Rod betalte indtil 6 Sk. pr. Stk.; navnligen har Sognefogden i Aasum