Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
.279
og plante med Energi og Held. Saaledes har Gaardmand Christen
Hansen i Uggerslev beplantet sine Hegn med Piil, hvorfor han har
erholdt et Sølvbæger af Landhuusholdnings-Selskabet.
Da der findes saa lidet Plantning i denne Egn, er det en
Selvfølge, at de flettede Niisgjerdec ogsaa mangle.
I Lunde Herred ere Hegnene bedre. Man træffer især en stor
Mængde Piil, plantede langs Beiene, for at stives hvert 6te og 8de
Aar til Gjerdsel og Riisgjecder.
Disse flettes meget accurat, udbedres aarlig, og see meget
godt ud, men er i Grunden et kostbart, tidsspildende Arbeide.
Denne Methode bruges vel tildeels over hele Fyen, men jeg
troer den er meest almiudelig i Lunde og det Nordlige af Odense
Herred.
Gaardmand Hans Christian i .Dstrup plantede i 1840 alene
600 Favne med leveilde Hegn, næsten alt med egne Hænder.
Af Boitder, som have udmærket sig, især i bare Egne, ved
Hegns Plantning, kan her eildnu mærkes Hans Nielsen i Verninge,
Hairs Jensen i Fangel og Jorgen Jorgensen i Tarup, hvilken sidste
har plautet 1382 Favne Hvidtorushæk, der er i frodig Væxt.
Bønderne i Lumby plante ligeledes endeel levende Hegn, hvor-
iblandt endeel med Syrener, hvoraf der ogsaa findes flere omkrittg
Bonderhaverne og Tofterne, f. Ex. paa Grevskabet Roepstorff, og
mærkeligt er det, at denne Bust, som har hjemme i Lille-Asien,
kan trives saa vel paa de aabtte Sletter.
Sognefogden i Lumby planter sme Hesselhegn om Efteraaret
med fuld Top, og hugger denne forst om Vaaren, for at Vinteren
ei skal'gjore Stubben Skade.
Den canadiske Poppel har i de sidste Decenm'er udbredt sig
med en forunderlig Hurtighed i Fyen; det er især i Bjerge og den
nordlige Deel af Aasum Herred, hvor dette Træ hidtil er al-
mindeligst.
-Jeg troer, at sal. Major Heide til Lavindsgaard ved Lange-
skov er den Forste, der har indfort dette Træ; Bonderne bemærkede
snart dets hurtige Væxt, og fik Lyst at dyrke det ved Hegnene,
hvorved det blev saa sogt, at man for en smuk Stikling uden Rod
betalte indtil 6 Sk. pr. Stk.; navnligen har Sognefogden i Aasum