Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
281
har ingen Bonde i Amtet viist den Virksomhed ved at sætte Steen-
gjerder, som den ældre nu afvode Eier til Korsebjerggaard i Ubberud
Sogn. Denne Gaard, med omtrent 80 Tdr. Land Tilliggende,
har ved hiin Eiers Flid alle sine 8 Marker omgivne med Steen-
hegn, der udgjore omtrent 5000 Favne eller 5 Fjerdingvek.
I Stamhuset Hofmansgaves Erectionsbrev er bestemt en
Præmie af 20 Rbd. Solv, der aarlkgen ffal udbetales med 1 Mk.
pr. Favn enkelt Steengjerde, der bliver sat af Godsets Bonder,
men da Egnen ikke er rikg paa Steen, falder det ei sjelden vanske-
ligt, at faae Præmien anvendt efter Erectioiisbrevets Bogstav.
I de fleste Boilderbyer findes mange Steengjerder omkring
Gaard og Hauge, men ofte ere de satte af saa smaa Steen, at de
aarligen skyde tted, men Fvenboen klistrer dem hvert Foraar taal-
modigen op igjen, da de nedrullede Hegn stode hans Die.
I Lumby, hvor der findes flere dygtige Steenhuggere, er især
opsat et Hegn, der tiltrækker alle Reisendes Opmærksomhtd, og er
sikkert et af de smukkeste i Landet. Det besiaaer af meget store
kiovede Granit- og Gneis-Blokke, af hvilke 2 å 3 udgjore Murens
Holde. Ovenpaa samme er cmbragt en smuk klippet lav Hæk af
Bukketorn.
Paa Hindsholm og Munkebo træffes endnu endeel Tanggjerder
af Zostera Marina, der især i ældre Tider vare brugelige. De
forhoies aarlig ved at lægge nogle noiagtigt sammenlagte Nuller
af Tang (saakaldte Briller) ovenpaa det gamle Gjerde. Denne
^lrt Hegn er meget varig, og freder særdeles godt.
Herregaardene udmærke sig i Almindelighed ved meget solide
Hegn, der mcest stamme fra ældre Tider, da livegne Bonder uden
Bekostning for Eieren dreves til at udfore dette paa mange Steder
vidtloftige Arbeide, Af Steengjerder findes betydelige Strækninger
f> Ex. ved Dalund, Fraugdegaard, Hollufgaard, Nislevgaard, Korup
eg Hofmansgave o. fl. St., men Jordvolde, tildeels med leveride
Hegn, er dog den almindeligste Jndfredning ved de storre Gaarde.
Saaledes sindes gode Hasselhække paa Hegnene ved Frederiksgave,
Brahesborg, Frederikslund, Brahesholm, Bedelsborg, Margaard,
Einsidelsborg, og fl. Disse Hegn hngges ved Roden hvert 8de eller
side Aar eller i Brakaaret, ligesom i Holsteen; dog er det ei saa