Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
281 har ingen Bonde i Amtet viist den Virksomhed ved at sætte Steen- gjerder, som den ældre nu afvode Eier til Korsebjerggaard i Ubberud Sogn. Denne Gaard, med omtrent 80 Tdr. Land Tilliggende, har ved hiin Eiers Flid alle sine 8 Marker omgivne med Steen- hegn, der udgjore omtrent 5000 Favne eller 5 Fjerdingvek. I Stamhuset Hofmansgaves Erectionsbrev er bestemt en Præmie af 20 Rbd. Solv, der aarlkgen ffal udbetales med 1 Mk. pr. Favn enkelt Steengjerde, der bliver sat af Godsets Bonder, men da Egnen ikke er rikg paa Steen, falder det ei sjelden vanske- ligt, at faae Præmien anvendt efter Erectioiisbrevets Bogstav. I de fleste Boilderbyer findes mange Steengjerder omkring Gaard og Hauge, men ofte ere de satte af saa smaa Steen, at de aarligen skyde tted, men Fvenboen klistrer dem hvert Foraar taal- modigen op igjen, da de nedrullede Hegn stode hans Die. I Lumby, hvor der findes flere dygtige Steenhuggere, er især opsat et Hegn, der tiltrækker alle Reisendes Opmærksomhtd, og er sikkert et af de smukkeste i Landet. Det besiaaer af meget store kiovede Granit- og Gneis-Blokke, af hvilke 2 å 3 udgjore Murens Holde. Ovenpaa samme er cmbragt en smuk klippet lav Hæk af Bukketorn. Paa Hindsholm og Munkebo træffes endnu endeel Tanggjerder af Zostera Marina, der især i ældre Tider vare brugelige. De forhoies aarlig ved at lægge nogle noiagtigt sammenlagte Nuller af Tang (saakaldte Briller) ovenpaa det gamle Gjerde. Denne ^lrt Hegn er meget varig, og freder særdeles godt. Herregaardene udmærke sig i Almindelighed ved meget solide Hegn, der mcest stamme fra ældre Tider, da livegne Bonder uden Bekostning for Eieren dreves til at udfore dette paa mange Steder vidtloftige Arbeide, Af Steengjerder findes betydelige Strækninger f> Ex. ved Dalund, Fraugdegaard, Hollufgaard, Nislevgaard, Korup eg Hofmansgave o. fl. St., men Jordvolde, tildeels med leveride Hegn, er dog den almindeligste Jndfredning ved de storre Gaarde. Saaledes sindes gode Hasselhække paa Hegnene ved Frederiksgave, Brahesborg, Frederikslund, Brahesholm, Bedelsborg, Margaard, Einsidelsborg, og fl. Disse Hegn hngges ved Roden hvert 8de eller side Aar eller i Brakaaret, ligesom i Holsteen; dog er det ei saa