Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Holde vi os til den Deel af Landet, som er Gjenftanden for
denne Beskrivelse, finde vi ovenanførte Sætning bekræftet. Betragte
vi saaledes det nordlige Fyens Form, da er det tydeligt, at flere
Vandstromme have givet Kysterne deres nuværende Skikkelse.
Ved lille Belts Dannelse skjonnes tydeligt, at Fyen engang
har været forenet med Jylland, eftersom man finder Bruunkulsleer
staacnde ved Fredericia og i Nærheden af Striib, samme spores
intet andet Sted i Amtet, med Undtagelse af et Punct paa Mbelo.
At denne Vandstrøm er gaaet fra Nord mod Syd, skjonnes af
Dernes og Oddernes Form ved Fonsskov, Hindsgavl, Fæno o. fl. St.
I den N. O. Deel af Amtet findes tydelige Spor af en
Strom fra N. V., som har dannet de store Bugter ved Gylden-
steen og Einsidelsborg, hvor den har banet sig en Forbiirdelse med
Odense Fjord, og har der dannet flere Bugter og Der, som have
en Retning fra N. V. mod ©. £),, saasom Derne Nomso, Ljammer,
Lindo, Baago og Lammeso; ligesom ogsaa flere Jordtunger ved
Hofmansgave have samme Retning.
I Amtet findes intet Spor af staacnde Kalk eller Kride, men
Jordsmonnets Blanding af Kalk skylder det formodentlig en for-
gaaet Kride- og Koralformation, der maa have staaet S. for Fyen,
hvorfra man vel og kan antage, at den store Masse Flint, som
overalt forekommer, maa have havt sin Oprindelse. Dog saavcl
herom, som om Rullestenenes Herkomst, troer jeg, at Naturforflerne
endnu ikke ere enige.
Ved Jordlagene er det hoist mærkeligt at man, især imod
Kysterne, finder Muldlaget skilt fra de underliggende Mærgel- og
Gruuslag, ved en okkerholdig Stribe af forskjellig Tykkelse, der paa
mange Steder ligne i Udseende Jyllands Ahl; en Omstændighed,
der har megen Indflydelse paa Vegetationen, i det den ei alene
hindrer Muldjordens Blanding, ved Hjælp af Plougen, med den
underliggende Mærgel, men virker ogsaa fladeligt paa Træ-Vegeta-
tionen.
Characteristisk er det ved dette jernholdige Lag, at det bestandigt
findes i Bølgeform, endog hvor Overfladen er jevn, (see Tidsskrift
for Naturvidenskaben 5te Vind Pag. 212, hvoraf hosstaaende Tegning
er taget, der gjor det Anførte anskueligt.)