Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
16 Holde vi os til den Deel af Landet, som er Gjenftanden for denne Beskrivelse, finde vi ovenanførte Sætning bekræftet. Betragte vi saaledes det nordlige Fyens Form, da er det tydeligt, at flere Vandstromme have givet Kysterne deres nuværende Skikkelse. Ved lille Belts Dannelse skjonnes tydeligt, at Fyen engang har været forenet med Jylland, eftersom man finder Bruunkulsleer staacnde ved Fredericia og i Nærheden af Striib, samme spores intet andet Sted i Amtet, med Undtagelse af et Punct paa Mbelo. At denne Vandstrøm er gaaet fra Nord mod Syd, skjonnes af Dernes og Oddernes Form ved Fonsskov, Hindsgavl, Fæno o. fl. St. I den N. O. Deel af Amtet findes tydelige Spor af en Strom fra N. V., som har dannet de store Bugter ved Gylden- steen og Einsidelsborg, hvor den har banet sig en Forbiirdelse med Odense Fjord, og har der dannet flere Bugter og Der, som have en Retning fra N. V. mod ©. £),, saasom Derne Nomso, Ljammer, Lindo, Baago og Lammeso; ligesom ogsaa flere Jordtunger ved Hofmansgave have samme Retning. I Amtet findes intet Spor af staacnde Kalk eller Kride, men Jordsmonnets Blanding af Kalk skylder det formodentlig en for- gaaet Kride- og Koralformation, der maa have staaet S. for Fyen, hvorfra man vel og kan antage, at den store Masse Flint, som overalt forekommer, maa have havt sin Oprindelse. Dog saavcl herom, som om Rullestenenes Herkomst, troer jeg, at Naturforflerne endnu ikke ere enige. Ved Jordlagene er det hoist mærkeligt at man, især imod Kysterne, finder Muldlaget skilt fra de underliggende Mærgel- og Gruuslag, ved en okkerholdig Stribe af forskjellig Tykkelse, der paa mange Steder ligne i Udseende Jyllands Ahl; en Omstændighed, der har megen Indflydelse paa Vegetationen, i det den ei alene hindrer Muldjordens Blanding, ved Hjælp af Plougen, med den underliggende Mærgel, men virker ogsaa fladeligt paa Træ-Vegeta- tionen. Characteristisk er det ved dette jernholdige Lag, at det bestandigt findes i Bølgeform, endog hvor Overfladen er jevn, (see Tidsskrift for Naturvidenskaben 5te Vind Pag. 212, hvoraf hosstaaende Tegning er taget, der gjor det Anførte anskueligt.)