Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

287 Qvæget vandes aldrig i Stalden, men drives til Damme, hvor det ofte maa drikke Vand, der er muddret. Staldene ere desuden i Almindelighed lave og merke; den eneste Lysning kommer fra aabne Huller i Muren, der tillige gjore Stalden kold og fuld af Træk. Over Koerne ere Slyerne ei belagte med Leer eller Bræder, saa at Hofroet falder paa Qvæget, og sætter sig fast i Haarene, og de strigles aldrig. Qvægets Stader ere flet brolagte, og, da der som oftest spares paa Strøelsen, ligger Qvæget ureenligt og ubeqvemt. Q.væget mangler altsaa Lys, Varme, Reenlighed og en uhindret Hududdunstning, ligesom et beqvemt Leie; det mangler godt og kraftigt Foder, maa drikke usselt Band og til dets Opdræt tages lidet Hensyn, saa at de flet valgte Tillægsdyr lide megen Nod i Ung- dommen. Sandeligen! det er intet Under, at Koerne hos os kun bringe saa liden Revettue i Forhold til hvad de koste at ernære, og feg er vis paa, at, selv med deri samme Fodring som hidtil, vilde Qvæget kunne give et langt storre Udbytte, end det nu gjor, naar der blot toges behørigt Hensyn til en omhyggelig Rogt og Pleke, svarende til Qvcegets Natur, og det er vist ei overdrevent, naar Sachserne sige: at Varme, Lys, Reenlighed, Rolighed og et beqvemt Leie er den halve Fodring hos Malkekvæget; ligesom at Mørket og forresten de nævnte Betittgelsec ere en Hovedsag ved Qvægets Fedning. Der gives dog »u i Amtet, især paa de storre Gaarde, flere Exempler paa bedre Rogt og Fodring, ligesom Huusmændene ofte ere ret omhyggelige for deres Koers Fodring, da de ofte tilberede dem A§de af Kaal, Mask, Avner o. dsl. overgydet med hedt Vand, af hvilken Aarsag man ogsaa træffer mange gode Huusmændskoer, der give megen Mælk, NB. saalænge de blive hos Huusmanden, og ei soettes paa smal Kost hos Gaardmanden. O.vcrgracen dannes upaatvivleligt ved de constants Egenskaber og Kjendetegn, fom Klimatet og Menneskenes Behandling frembringer hos Huusdyret, hvorved hver Stamme udmærker sig ved en eien- dommelig Typus, saasom Bjerg-, Heilands- og Marsk-Racer, Fcde- og Malkeqvæg-Racer o. s. v.