Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
321 Canova, som dog ei benyttes af Bonderne, da de have Mistillid til Halvblodet. Mange mene, at Hesteavlen nu gaaer tilbage, hvilket skal være Tilfældet f. Ex. i Egnen om Assens og i Baag Herred i det Hele. Hr. Justitsraad Brasch paa Skougaacde havde tidligere et livet privat Stutteri, som skal have gjort megen Nytte. Hr. Justitsraadett bragte Hestetillæget saavidt, at hans unge Heste bleve kjobte med niegeil Begjerlighed, og betaltes som LuxuSheste meget dyrt. Selv Napoleon lod ved en Commissionair kjobe en Stodhingst hos ham. Den skulde benyttes i et fransk Stutteri. Den udsendte Dfficeer havde bereist Jylland og Fyen uden at finde flere end denne ene Hingst, tjenlig til dette Brug. Juftitsraadens Heste skal have nedstammet fra Tumleracen fra Frederiksborg. De udmærkede sig ved en smukkere Reistting, end de danske Heste i Almindelighed. Kjendere paastode imidlertid, at Hestene i Baag Herred vel ere de smukkesle i Fyen, men de ere kjælent opdragne, og ffulde ei være faa ren? af Been, som det var at onske. De ere som oftest temmelig store, og synes at have mere holsteeilsk Typus, end de øvrige Heste i Fyen. Bonderne i bønne Egn tage aarligeit en god Indtægt af deres unge Heste, som i de senere Aar betales med 100 a 200 Rbd., men man klager ogsaa her almindeligen over Mangel paa gode ■ Stodhkngste. I Vends Herred er Hesteavlen ei mindre, og især i den ostlige Deel, f. Ex. i Fjeldsted Sogn. Enhver Mand lægger 1 a 2 Fol tit om Anret. Til dette Sogns Hesteavl bidrog meget en Hingst, som tilhorte Gaardeiec Mads Moller i Fjeldsted. Den tildeeltes 6 Gange Præmie, og skal have stammet fra Stutteriet paa Kiers- gaard. I henved 20 Aar var den Veskeler, og der skal være faldet henved 1000 Fol efter den. Man seer heraf, hvad alene een god Hingst kan bidrage til en Egns Hesteavl, hvormeget mere kunde der ei udrettes, naar flere sagkyndige Mænd sørgede for, at holde gode Tillcegsdyr. Deilby Sogn har 1839 dannet sig et Selskab af 2 storre Landmænd og 17 Bonder, som ved Aclier have indkjobt en dansk Hingst fra Veile By i Svendborg Amt for 275 Nbd. Den stal være meget godt bygget, og bedoekker omtrent 90 Hopper om Aaret. Medlemmerne af Selskabet betale 2 Rbd. og Fremmede 3 Mark mere 21