Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
341 Allerede i Aarene 1559 til 1596, da Axel Brahe havde Gaarden i Forlehning, var dette Træ klippet i 3 Kroner, hvilket Pontoppidan antager er fleet for at smigre Kong Frederik den 2den, naac harr, ved at komme forbi Augaacd, besøgte Elvedgaard. Træet har saa- ledes alt for 300 Aar siden været i sin bedste Alder. Dets Stamme har en Omkreds af 9 Fod, men Hovedgrenene have dog mistet deres Naale, og give Træet Udseende af en ærværdig Ruin. Rugaard. Denne Guards Have, der tildeels ligger paa Der, som ere forbundne med hinanden ved Flydebroer, er af ben nuværende Eier anlagt i gammel fransk Stkil. Tæt ved Jndkjorselen til Rugaard stager endnu en smuk gammel Hvidtorn, der har et historisk Navn, og kaldes Venretornen. Den har givet Ventelykkegaarden sit Navn, og omtales i Atlas Tom. 6 P^g, 633. Deit skal i gamle Dage have været meget storre, og udgjort et Lysthuus, hvori det Kongelige Herskab ved Forbireisen opholdt sig, medens friste Heste bleve forspændte, da her var Skifte- sted paa Veien frei Odense til Middelfart. „Her", siger Provst Boesen, „epflog endog eil Slags Marketenter ved Markedstid sin Bod, for at tilfredsstille Reisendes Torst og sin egen Fordeel." Tornen holdes endnu i Hævd og Wre af Rugaards Eier, der anseer det for en Pligt, at opbevare dette historiske Minde. DKund og Margaard have Haver i gammel fransk Stiil. -e have den samme Fordeel, som Haverne ved de fleste Herresæder i vym, at de ligge ved smaa Soer, som give den stive Smag i <lnlægeue lidt Liv. Gaarden Langensoes Have ligger ligeledes ved en smuk So, og Haven selv er riig paa smukke Blomster, og den overtræffes af I aa Haver i Fyeu i sin smukke Beliggenhed. Hofmansgaves Have er en af de største i Amtet, omtrent Tonder Land. Den indeholder en stor Rigdom af de forskjellige yndede Blomster. Aurikkelfloret var især for nogle Aar tilbage det erste og rigeste jeg har sect, og overgik i Farvevexel de Flor, jeg till' m^or9, Leipzig, Dresden o. fl. St. Haven indeholder 'ge en stor Samling af blomsterbærende Træer, blandt hvilke h.» V /"J'etb,n ®“’rct,fe- ®iin 8"der D«r i B,g,nd.lsm af ' den stoere Deel af Haven, og har bestandig