Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
347 udvasket Tang, der deels holder paa Fugtigheden, deels beskytter Jordbærrene for at blive fulde af Jord i stærk Regn. Hr. Hviid paa Stutterigaarden har, som tidligere nævnt, dyrket endeel Gulerødder i Marken, og avlede i 1838 paa 1900 Alen 25 Tdr., i 1839 paa 2500 Alen 32 Tdr. eller 180 Tdr. pr. Td. Land. De vare saaede i Beder, og bleve, ligesom Kommen, rensede med Hakke og lugede i Rader 2de Gange om Sommeren, forste Gang for 1 Sk. for 15 Alen, anden Gang for meget mindre. I Stige By udmærker sig Gartner og Boelsmand Duck ved sin intensive Havecultur. Han dyrker en Mængde Kokkensager, især Gulerødder, med hvilke han tilsager 3 å 4 Skpr. Land i sin Mark. Han avler omtrent 100 Tdr. aarligt, der især i Marken blive af en udmærket Qvalitet. Hatt har god Afsætning til Odense og til Bonderne i Aasum Herred. Gulerødderne betales gjerne med 6 ä 8 Mk. ptx Tonde. Ved Hverringe paa Hindsholm udmærker sig især Spanieren Panduro ved at anvende en liden Jordlod til hensigtsmæssig Dyrk- ning med Humle og Kokkensager. Mergelen anvendes i Almindelighed et nok til at forbedre Kokken- landet med, dog har jeg seet udmærket Virkning heraf hos Hr. Kammerraad Trolle paa Marienlnnd. Haverne især i Vends og Bjerge Herred frembyde en herlig Afvexling af Kirsebærtræer, Humle, Kokken- og Blomsterhaver, ofte forenet med en liden Bihave, en Afvexlittg, som man ikke træffer selv i en stor Deel af Tydskland. Bønderne f. Ex. i Meklenborg anvende vel mere Arbeide paa deres Haver, end de fyenfle Bonder, men deres hele Higen gaaer i Almindelighed kun ud paa, at dyrke Kartofler og Bonner, hvorimod den fyenffe Bonde lægger langt were Vægt paa at forene det Behagelige med det- Nyttige i sin Havedyrkm'ng; dog vil jeg et dermed sige, at der ei staacc meget tilbage at onffe ved Havedyrkning hos Bonden, eiheUer kan det nægtes, at endeel af vore Bonderhaver endnu ligge i en forvildet Tilstand, og at saadanne Haver kunde og burde give mere Fordeel, hvilket kunde opnaaes, naac isoer Fruentimmerne havde mere Interesse for og pudsigt i Havevæsenet, hvis Producter ville kunne afgive en god Hjælp til -Huusholdningen.