Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
347
udvasket Tang, der deels holder paa Fugtigheden, deels beskytter
Jordbærrene for at blive fulde af Jord i stærk Regn.
Hr. Hviid paa Stutterigaarden har, som tidligere nævnt, dyrket
endeel Gulerødder i Marken, og avlede i 1838 paa 1900 Alen
25 Tdr., i 1839 paa 2500 Alen 32 Tdr. eller 180 Tdr. pr. Td.
Land. De vare saaede i Beder, og bleve, ligesom Kommen, rensede
med Hakke og lugede i Rader 2de Gange om Sommeren, forste
Gang for 1 Sk. for 15 Alen, anden Gang for meget mindre.
I Stige By udmærker sig Gartner og Boelsmand Duck ved
sin intensive Havecultur. Han dyrker en Mængde Kokkensager, især
Gulerødder, med hvilke han tilsager 3 å 4 Skpr. Land i sin Mark.
Han avler omtrent 100 Tdr. aarligt, der især i Marken blive af
en udmærket Qvalitet. Hatt har god Afsætning til Odense og til
Bonderne i Aasum Herred. Gulerødderne betales gjerne med 6 ä 8
Mk. ptx Tonde.
Ved Hverringe paa Hindsholm udmærker sig især Spanieren
Panduro ved at anvende en liden Jordlod til hensigtsmæssig Dyrk-
ning med Humle og Kokkensager.
Mergelen anvendes i Almindelighed et nok til at forbedre Kokken-
landet med, dog har jeg seet udmærket Virkning heraf hos Hr.
Kammerraad Trolle paa Marienlnnd.
Haverne især i Vends og Bjerge Herred frembyde en herlig
Afvexling af Kirsebærtræer, Humle, Kokken- og Blomsterhaver, ofte
forenet med en liden Bihave, en Afvexlittg, som man ikke træffer
selv i en stor Deel af Tydskland. Bønderne f. Ex. i Meklenborg
anvende vel mere Arbeide paa deres Haver, end de fyenfle Bonder,
men deres hele Higen gaaer i Almindelighed kun ud paa, at dyrke
Kartofler og Bonner, hvorimod den fyenffe Bonde lægger langt
were Vægt paa at forene det Behagelige med det- Nyttige i sin
Havedyrkm'ng; dog vil jeg et dermed sige, at der ei staacc meget
tilbage at onffe ved Havedyrkning hos Bonden, eiheUer kan det
nægtes, at endeel af vore Bonderhaver endnu ligge i en forvildet
Tilstand, og at saadanne Haver kunde og burde give mere Fordeel,
hvilket kunde opnaaes, naac isoer Fruentimmerne havde mere Interesse
for og pudsigt i Havevæsenet, hvis Producter ville kunne afgive en
god Hjælp til -Huusholdningen.