Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

370 For størstedelen fortrinlig Bøgeskov med værdifulde gamle Træer til en Storrelse af 3 til 4 Favne Brænde.' Han planter aarlkg megen Bog og Eeg. Der folges en bestemt Skovplan, hvorefter der aarlkg kunne hugges i Gaardens samtlige Skove 300 Favne Bog og 100 Favne Eeg, og dog kunne de maaskee give | mere; men Eieren benytter dem for Dieblikket som anfort. Det mart bemærkes, at Hellerup eier i Svendborg Amt omtrent 400 Tdr. Land Skov, saa at Arealet, hvoraf ovenanførte Hugst er beregnet, udgjor over 600 Tdr. Land. vil af det Foregaaende sees, at Hovedgaardseienre i de senere Aar have sogt at forbedre deres Skove, der især have faaet betydelig Tilvæxt af Raaletrceer og blode Lovtroesorter, hver Art anviist dens passende Voxesteder; tillige ere de forhaanden værende Skove blevne langt bedre fluttede end forhen. Mange Skoveiere tage Forstmændene med paa Raad ved Skovenes gultur, hvorved en langt rigtigere Benyttelse og Behandling kan sinde Sted, saa at Troeforbruget nu ei behover at indtage et saa betydeligt Areal som tidligere. Efter den anførte Fortegnelse vil det sees, at en betydelig Mængde af Amtets Skove tilhorer Selveierbonderne, især i Odense Herred; hos disse finder man hyppigt Exempler paa god Skovcultur, om- endstjondt der paa den anden Side naturligviis gives mange Exempler paa det Modsatte. Ingen Bogeskov kan være bedre behandlet, end Gaardmand Jacob Andersens paa Broholmgaarden; denne Mand, der mt er en •Dlbing, har alt fra sin tidligere Ungdom havt speciel Interesse for Skovculturen, hvilket er- saa meget mere at rose, da det var paa en Tid, paa hvilken Skovenes Behandling stod saare langt til- bage og egentlig kun kunde kaldes Mishandling. Broholms- gaardens Skove ere de smukkeste Bondersßove jeg har sect i Fyen.