Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Ved Sokysten har man forst fundet Regning ved at for- vattdle Skovene til Agerland, da Skovproductionen her fandt den letteste Afsætning; men nu frembyde sig mange Vattskeligheoer ved atter at frembringe Skov, hvor man mangler Læ for de skarpe Sovinde. Norrefletten, eller især Lunde og Scham Herreder, ere Exempler herpaa, og man maa i disse Egne hente Træforbruget langveis fra;- fra Hofmansgave hentes saaledes alt Gavntræ ved Langenso eller Ruggaard, der er 4 Mile fraliggende. Bed Middelfart henter man en stor Deel af Træforbruget fra de kongelige. Skove i Jylland. De storste samlede Skove ere Morud Skov, 252 Tdr. Land, udparcelleret fra Gyldensteen og derfra solgt 1807: Abelo...................... 259 Tdr. Land Hoisholdt ........ 266 — — Storelykken ved Hesbjcrg 210 — — Ved Langeso udgjor de attlagte Naaletræculturer saa at sige en sammenhængende Strækning med den ovrige Skov af 500 Tdr. Lands Størrelse, og er altsaa den storste Skov i Amtet. Bbgen er, som bekjendt, den prædomknerende Træart paa Derne; omtrent 100 a 120 2lars Alder antages for den i oeco- nomisk Henseende meest passende Tid til dens Fælding. Forraadet af Bogetrce mod Egetræ i Amtet antages af Forstmcendene at være omtrent som 8 til 1, eller hoiest som 6 til 1, saaledes at Ege- forraadet neppe er mere end z til | mod Bogeforraadet; men Arealforholdet er anderledes, thi Arealet med reen Egeskov er egentlig ubetydeligt i Forhold til Arealet med Bog. 2lf Naaletræer findes nogle meget store ved Frederiksgave og ved Langeso, hvor en Skov fortiden afgiver svært Bygningstommer. Zovrigt plantes, som det er seet af det Foregaaende, en Mængde Naaletræer paa mange af de ftorre Gaarde. Granen benyttes meest, og skal efter Kyndiges Dom skikke sig bedst for vore Forhold. Naaletræerne ville neppe naae en hoiere Alder hos os end 60 til cO Äar, og kun undtagelsesviis kunde man vente mere af dem end