Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
376 Sol'd Bygningstommer, især af Eeg, vil man maaffee snart sinde Savn af; men Omstændighederne ville her tvinge til, at bygge grundmurede Huse af raae eller brændte Muursteen. < .wth:* . ' ~i ~ ~ . Skovproducterne i Fyeu ere i de senere Aar siegne betydeligt i Prisen. For 10 Aar tilbage angav sal. Provst Boesen dem saa- ledes i Biggerslev Pastorat: 1 Al. Egetommer 18 å 20 Sk., 1 Savn Bøgebrænde 6 Rbd., 1 Læs Gjerdsel 1 Rbd., 1 Al. Tommer nt skære 6 Sk., 1 Favn Brænde at hugge og sauge 2 a 3 Mk. £)isfc Priser ere dog nu for lave. En Skp. Redder koster i Al- mindelighed 3 u 4 Mk. rj Skovegnene er det Skik, siger sal. Boesen, at give Tjeneste- folhne 1 a 2 Roddage Lov til at gaae flareviis i Skoven, hvor dog Noddeplukilingen ei altid er Hovedsagen. Roddebusken holder Fyenboen nok af at plyndre, men forresten respecterer han Skovene, og kun den storste Rod driver ham i disse for at rane; thi jeg troer, at Skovtyveriet er anseet for en storre Skam i Fyen end i de fleste nubre danske Provindser, ja maaffee end i de fleste Nabolande, og det glæder mig, at kunne slutte dette Capitel med Hr. Forstmester Baastrups Yttring i hans Svar paa mine Sporgsmaale om Skovvæsenet i Fyeu. „Hvad angaaer Skovtyveriet, være det sagt til Wre for den fyenske Almue, at dette fra godt som flet ikke finder Sted paa denne deres herlige Fodeo." Tørveskær. Fyen er i det Hele taget temmelig rigeligt forsynet med Torv, der, li kg Englands Kulgruber, kan ansees for Laudets underjordiske Skove. Det gaaer med Moserne som med Skovene, at de ere temmelig ulige fordeelte, og uheldigviis sindes netop de storste og fleste Torve- mcser i de Egne, som endnu have eller have havt de storste Skove,