Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

391 24. Findes der ndmoerkcde Agerdyrkere i Egnen, baade af de storre Godsejere og mindre Gaardeiere i og udenfor Bondestanden? Hvad have de udrettet? ADet vilde være dristigt, om jeg vilde vove at opkaste mig til Dommer og udpege Odense Amts mange dygtige Landmænd, saa meget mere, som flere ældre Mænd ved de forudgaaede Amts- beskrivelser ei have vovet herpaa. De Landmænd, især iblandt Gods- eierne, som have Fortjeneste af det forbedrede Agerbrug, finde sikkert Atterkjendelse af deres Medborgere, og behove ei her at nævnes. Det synes imidlertid, som om Odense Amt tidligere ei har havt saa mange udmærkede Godselere, som flere andre Amter i Landet; men mulkgen ere Disses Fortjenester ei komne til min Kundskab. Landbruget selv har i det mindste ei staaet meget hoit paa de fleste Hovedgaarde, som en naturlig Folge af, at de bleve drevne ved Hoveri, og at deres Eiere ei behovede at være Landmænd for at leve, men som oftest overlods deres Guards Drift til Mænd, som ei kjendte andet, end den gamle Slendrian. Nu seer det anderledes ud, da Hoveriets Skadelighed rrkjendes, og afskaffes lidt efter lidt. Hr. Kammerherre Juel til Hverrknge har den Fortjeneste, at have gjort Begyndelsen hermed, saavidt vides allerede i Aaret 1806. Af denne Aarsag er Hverringe vel ogsaa en af de Gaarde, der nu er i den bedste Orden, ligesom Stamhusets Bonder, fremhjulpne og opmuntrede af deres Herskab, fortrinsviis udmærke sig blandt Amtets Foestebouder ved Orden og et godt Agerbrug. Mange Godseiere ansee det nu ei længere for upassende, selv specielt at bekymre sig om Agerbruget, hvilket vil have de bedste Folger for kraftige Grundforbedringer og hensigtsmæssig Drift, der bedst udfores af Sierne selv.