Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

401 Handskefabrikationen i Odense har vgsaa været en Gjenstand for Selskabets tidligere Opmærksomhed, og der har til Handskemager- lauget ialt været udlaant 1000 Rbd., som rentefrit Laan. Selskabets Fond var ved Slutningen af 1838 omtrent 10,000 Nbd.; i af Renterne lægges til Capitalen, indtil denne naaer en Størrelse af 15,000 Nbd. Antallet af Medlemmerne er i de seneste Aar meget blevet forøget. I Aareire 1839 til 1841 fra 51 til omtrent 100. Denne forøgede Mængde af Mænd, der fole Interesse for gjensidig Meddelelse og fælles Medvirkning til at fremhjælps Land- oeconomien, er et glædeligt Tidernes Tegn. Man har 1841 fundet sig foranlediget til at omarbeide Selskabets ældre Love og at antage nye. Selstabets Formaal bliver efter disse Loves 1ste § „at fremme Vindskibelighed, især i Stiftet, fornemmeligen i Landvæsen, Huusflid og i Kunstflid." Havfiskeriet er altsaa ek længere Formaalet for Sel- stabets Opmærksomhed. Det satte Formaal vil man soge at fremme: 1) ved udsatte Præmier; 2) ved Gaver i Penge, Redskaber eller Materialier; 3) ved rentefri, dog sikkre Udlaan; 4) ved Meddelelser af nyttige Opfindelser, deels i dets Moder, deels i Tidsblade eller særskilte af Selskabet udgivne Skrifter. Det patriotiske Selskab er saaledes meest et Opmuntrings- og Understottelsesselskab. For Landvæsenet var der hidtil kun virket leilighedsviis, og Selskabets Moder har ei givet Leilighed for Land- mændene til riogett Udvexlkttg af deres practiske Erfaringer og Ideer. Dettne Mangel er i de senere Aar mere og mere bleven folelkg, og flere Medlemmer ere fremkomne med Forflag til Maaden, paa hvilken en mere praktisk Forening kunde dannes. Mange have hyldet Ideen om, i forskjellige Egne af Stiftet at oprette Filialselskaber, for at give Leilighed til oftere og lettere Samqvem imellem hver Egns Landmænd. Ideen er imidlertid endnu ei realiseret, som det synes, af Mattgel paa en vis Simplicitet i den Maade, der er foreflaact til dens Udførelse. Dog vil Trangen til nærmere Sammenkomster, især mellem de yngre Landmænd, snart overvinde de Hindringer, der i de ydre formale Forhold synes at have stillet sig iveien for saadanne Sammettkomfters Organisation. 26