Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
423 2(f Binæringsveie ved Producternes Forædling har forhen været nævnt Uldkeemmere, Horsvingere, Horheglere, samt Rullegryns- Fabrikationen i Lumby og Alleso Sogne. At Torvemosen i Fyen giver mange Fattige en Binceringsvei, er ligeledes forhen anført, hvilket ogsaa er Tilfældet med Skovkulturen, som fordrer mange Hænder i For- og Efteraar. Her i Amtet er det især Skovkulturen ved Langenso, som giver mange Huusmænd en god Fortjeneste. Af Fabrikker findes ttoesten ingen paa Landet; herhen kan dog regnes et Garveri, som blev anlagt af den nu afdode driftige Jacob Mathiesen Bosemose. Dette drives eiibiut af Enken, og i 1811 blev her garvet 200 Stkr. Huder og 800 Stkr. Skind. Boelsmand Lars Andersen i Voldtofce fabrikerer Kornrensnings- maskincr og væver Staaltraad, ligesom Mekanikus Henningsen paa Eiby Mark og flere Andre sorge for, at Landmanden ei mattglcc Rettsemaskiner. Mange dygtige Haandvcvrkere findes i Amtet, og jeg troer, at Smedene især udmærke sig. Saaledes Smeden i Egense paa Sletten, hvis Dxer og andrr skærende Redskabs ere meget bekjendte her i Egnen. Smedene i Hundslev, Bullerup, Hverninge og Flere ere bekjendte for deres Plove. Smeden i Hundslev er især bekjendt for Plove, forfærdigede heelt af Jern. I Lumby findes udmærkede Steenhuggere, hvis smukke Vaild- truge af Steen meget soges af de velhavende Boilder; ligeledes findes t Lumby en dygtig Rokkedreier. I Gundstrup ved Einsidelsborg en god Uhrmager o. s. v. Da Fyenboerne mere og mere have Lyst til at være vel klædte, blive Skræddernes Antal ogsaa Aar for Aar større. I de senere Aar tage en stor Mængde Bonderpiger tillige Undervilsning i Linned- og Skrceddersyening. Vævernes Antal i Amtet er især stort, og bliver ftorre og større, efterhaanden som Bondekonen ei væver sit Toi, men i dets Sted passer sit Huus. For at see Forholdet af Haandværkerne paa Landet, anfores disses Antal for Viggerslev og Veflinge Sogne, der have en Folkemængde af 1500 Mennesker.