Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

437 med den Iver og Kraft, som den burde. Fyens hoie Gouverneur tog sig med Varme af Sagen, og efter nogle Underhandlinger med Grev Wedel, kom Jagtrettigheden igjen til Middelfart, hvorfra den forste Gang paany blev ovet 1819, under samme Vilkaar som Hoiesterets-Dommen af 1717 bestemmer, nemlig Loverdags- Jagten undtagen; dog maatte Interessentskabet forpligte sig til en aarlig Afgift af 36 Rbd. til Greven. Efter Interessentskabets kongelig confirmerede Vedtægter skal Jagten tage sin Begyndelse hvert Agrs 11te November, paa hvilken Tid Marsvinene samle sig i Flokke og trække igjennem Bæltet Nord efter, og skal, naar Vinteren tillader det, fortsættes til den 2den Februar, eller fra Mortensdag til Kyndelmisse; førend eller efter denne Tid ere Interessenterne ikke pligtige at mode, og Jagten foretages efter Godtbefiudende af Lauget, naar der ere ©utin i Farvandet; den kaldes da Griösjagt. Jagten bestaaer i, at skræmme Marsvinene fra Bæltet mb i Gamby Fjord op i en liden smal Bugt ved den saakaldte Svineo, hvor de indespærres ved et Næt. Jagten foretages saaledes: Laugets 30 Medlemmer fordeles i 10 Roebaade, med 3 Mand i hver. Jægerne (ikke Svinedriverne, thi for et saadant Dgenavn mulc- teres Enhver, endog udenfor Lauget, med 2 Rbd.) mode saa tidligt om Morgenen, at Baadene kuttne være paa deres Plads naar det er fuldkommen Dag. As Baadene holde de 5 sig vexelviis i Bæltet, for at drive Marsvinette hib i Gamborg-Bugten. Dette skeer ved at flaae i Vandet med o a 6 Alen lange Stænger, naar Marsvinene vise sig, hvorved disse frygtsomme Tyr lade sig drive mod Fyens Land, hvor de da lobe ind i fornævnte Bugt; her ere de øvrige Baade stationerede, og drive paa samme Maade Svittene hoiere og hoiere op i Bugten. Ved visse Signaler meddele Baadene hverandre, hvormange Marsviin der ere i Farvandet, hvilken Retning de tage o. s. V. Dette skeer ved den Retning Baaden gives, ved at flaae visse Gange i Vandet med Smækkerne, eller naar Svinene ere for nær til at man tor gjore nogen Larm, da, ved at kaste visse Dsekoppe Band i Lufte« o. s. v. En af Vaadenc, nærmest Svilleoen, forer