Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
439
fra gammel Tid har sat sig i Besiddelse af Loverdags-Jagten. Greven
har imidlertid ikke, siden Jagten paany kom til Middelfart, ladet
jage om Loverdagen, og det kunde heller ikke svare Regning at giøre
Udredning af Redskaber for den Dag alene.
Interessentskabet afbenyttede derfor i Fleng denne Dag til
Fangst, naar det saae god Leilighed, dog svares 7 Rbd. herfor til
Grevskabet Vedelsborg. Fra ældre Tider, og ligeledes fra Jagtens
sidste Organisation fra 1819 til 1827, deeltes det i den forlobne
Uge fangede Spæk om Loverdagen i Mandsparter, og Hver kunde
gjore med sin Andeel hvad han vilde. Denne Skik havde mange
Ulemper, da de Fattige af Jægerne ofte maatte sælge deres Andeel
til de Rigere af Lauget, for at faae Pettge, da det var vanskeligt for
dcm at faae Trannen smeltet eller Spækket solgt. Trannen, som
Hver smeltede paa almindelige Ildsteder, blev flet behandlet, og,
saaleenge den ei var afsat, ophorte man med at fiste. Fra 1827 af
bliver alt Spækket, som falder ved den samlede Jagt, bortforpagter
forst paa 3 Aar og siden forlænget til 10 Aar; herved fik Jagten
mere Liv, og man kan antage, at der, af denne Aarsag, nu fanges
flere Sviin end forhen.
Pengene udbetales hver Loverdag, og deles i lige Dele efter
Mandtallet, forsaavidt de have fuld Mandspart.
De Jægere, som formedelst Alderdom, Svaghed eller Fravce-
relse i Sofart, ikke selv kunne folge Jagten, mane lade en arbeids-
dygtig Mand gaae i deres Sted, og denne Mand behover ikke at
være Somand, eller at kjende saa noie til alle Signaler oz For-
retninger ved Jagten, naar han blot har Kraft til at roe en Aare
og bære et Marsviin, eftersom en forstandig Jæger paa hver Baad
er nok.
Saadanne Folk kaldes Halvkngskarle, fordi de i Almindelighed
folge Jagten paa Halvpart i Fangsten, istedetfor fast Betaling.
Dette Slags ndgjor som oftest mere end Halvdelen af de 30
Mand. Det er sædvanligt gifte Dagleiere eller fattige Professionister
og unge Sofolk.
Foruden at overlade derr halve Fangst, maa den Jæger, i hvis
Sted en saadan indtræder, selv gjore Udredning af Garn, Baad vg
Stovler.