Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
439 fra gammel Tid har sat sig i Besiddelse af Loverdags-Jagten. Greven har imidlertid ikke, siden Jagten paany kom til Middelfart, ladet jage om Loverdagen, og det kunde heller ikke svare Regning at giøre Udredning af Redskaber for den Dag alene. Interessentskabet afbenyttede derfor i Fleng denne Dag til Fangst, naar det saae god Leilighed, dog svares 7 Rbd. herfor til Grevskabet Vedelsborg. Fra ældre Tider, og ligeledes fra Jagtens sidste Organisation fra 1819 til 1827, deeltes det i den forlobne Uge fangede Spæk om Loverdagen i Mandsparter, og Hver kunde gjore med sin Andeel hvad han vilde. Denne Skik havde mange Ulemper, da de Fattige af Jægerne ofte maatte sælge deres Andeel til de Rigere af Lauget, for at faae Pettge, da det var vanskeligt for dcm at faae Trannen smeltet eller Spækket solgt. Trannen, som Hver smeltede paa almindelige Ildsteder, blev flet behandlet, og, saaleenge den ei var afsat, ophorte man med at fiste. Fra 1827 af bliver alt Spækket, som falder ved den samlede Jagt, bortforpagter forst paa 3 Aar og siden forlænget til 10 Aar; herved fik Jagten mere Liv, og man kan antage, at der, af denne Aarsag, nu fanges flere Sviin end forhen. Pengene udbetales hver Loverdag, og deles i lige Dele efter Mandtallet, forsaavidt de have fuld Mandspart. De Jægere, som formedelst Alderdom, Svaghed eller Fravce- relse i Sofart, ikke selv kunne folge Jagten, mane lade en arbeids- dygtig Mand gaae i deres Sted, og denne Mand behover ikke at være Somand, eller at kjende saa noie til alle Signaler oz For- retninger ved Jagten, naar han blot har Kraft til at roe en Aare og bære et Marsviin, eftersom en forstandig Jæger paa hver Baad er nok. Saadanne Folk kaldes Halvkngskarle, fordi de i Almindelighed folge Jagten paa Halvpart i Fangsten, istedetfor fast Betaling. Dette Slags ndgjor som oftest mere end Halvdelen af de 30 Mand. Det er sædvanligt gifte Dagleiere eller fattige Professionister og unge Sofolk. Foruden at overlade derr halve Fangst, maa den Jæger, i hvis Sted en saadan indtræder, selv gjore Udredning af Garn, Baad vg Stovler.