Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
459 Da Amtet har en vidtløftig Sokyft, og Havet omkring denne er meget fiskerkgt, vilde mange Mennesker kunne skaffes en betydelig Indtægt fra Havet, om der saavidt muligt blev sorget for at ud- brede Kundskab om de rette Maader at fiske paa; thi de fleste Fiskere gaae her endnu efter de gamle Skikke, og Fiskeredskabet er ofte uhensigtsmæssigt indrettet; saaledes f. Ex. Bundgarnene. Et Fiskesalteri, f. Ex. i Assens og Kjeeteminde, lug det ved Kallundborg, vilde sikkert og være meget gavnligt til Fiskeriets Fremme paa den fyenske Kyst. Communications i Fyen er meget lettet ved de mange Bi- landeveie, som i de senere Aar ere anlagte i de forskjellige Retninger, men mange Sogneveie ere endnu næsten ufremkommelige i milde Vintere. De mange Klager, som ere forte herover til de Embedsmand, hvis Kald det er at have Tilsyn med disse, have i flere Egne af Amtet, og saaledes f. Ex. paa Sletten, ei sengtet, da hine Embeds- mands Virksomhed er optaget i mange andre Retninger. For- haabentlig ville de indforte Sogneraad i dette Punct kunne virke heldbringende. Seeden By ved Odense Aaes Udlob foler meget Savnet af en Vro over Aaen paa dette Sled, da Beboerne ved en saadan vilde spare den halve Vei til Odense; der skal ogsaa være tænkt paa at afhjælpe bønne Mangel, for tillige at forkorte Vilandeveien over Drædy til Hkndsholm. Savnet af et bedre Landpoliti er foleligt i nogle Egne af Fyen, hvoriblandt Sletten kan nævnes; men man tor haabe, nt de mi sammentraadte Sogneraad vgsaa i denne Retning ville kunne virke til Gavn for Communerne. Ogsaa kan her anføres den altfor store Mængde Gilder hos Bonderne, der nu meget bidrager til Sviir og et mindre godt Forhold mellem Bonden og hans Tjenestetyende. Ubetinget nt ville erklære sig imod Bøndernes Gilder og For- lystelser ec ei billigt, thi man kunde da med samme Ret forlange,