Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
459
Da Amtet har en vidtløftig Sokyft, og Havet omkring denne
er meget fiskerkgt, vilde mange Mennesker kunne skaffes en betydelig
Indtægt fra Havet, om der saavidt muligt blev sorget for at ud-
brede Kundskab om de rette Maader at fiske paa; thi de fleste
Fiskere gaae her endnu efter de gamle Skikke, og Fiskeredskabet er
ofte uhensigtsmæssigt indrettet; saaledes f. Ex. Bundgarnene.
Et Fiskesalteri, f. Ex. i Assens og Kjeeteminde, lug det ved
Kallundborg, vilde sikkert og være meget gavnligt til Fiskeriets Fremme
paa den fyenske Kyst.
Communications i Fyen er meget lettet ved de mange Bi-
landeveie, som i de senere Aar ere anlagte i de forskjellige Retninger,
men mange Sogneveie ere endnu næsten ufremkommelige i milde
Vintere.
De mange Klager, som ere forte herover til de Embedsmand,
hvis Kald det er at have Tilsyn med disse, have i flere Egne af
Amtet, og saaledes f. Ex. paa Sletten, ei sengtet, da hine Embeds-
mands Virksomhed er optaget i mange andre Retninger. For-
haabentlig ville de indforte Sogneraad i dette Punct kunne virke
heldbringende.
Seeden By ved Odense Aaes Udlob foler meget Savnet af en
Vro over Aaen paa dette Sled, da Beboerne ved en saadan vilde
spare den halve Vei til Odense; der skal ogsaa være tænkt paa at
afhjælpe bønne Mangel, for tillige at forkorte Vilandeveien over
Drædy til Hkndsholm.
Savnet af et bedre Landpoliti er foleligt i nogle Egne af
Fyen, hvoriblandt Sletten kan nævnes; men man tor haabe, nt de
mi sammentraadte Sogneraad vgsaa i denne Retning ville kunne
virke til Gavn for Communerne. Ogsaa kan her anføres den altfor
store Mængde Gilder hos Bonderne, der nu meget bidrager til Sviir
og et mindre godt Forhold mellem Bonden og hans Tjenestetyende.
Ubetinget nt ville erklære sig imod Bøndernes Gilder og For-
lystelser ec ei billigt, thi man kunde da med samme Ret forlange,