Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

41 Haarby Sogn har en temmelig Forffjellighed t Jordens Be- skaffenhed. Ved Gaarden Filstrup viser sig ved Landeveien nogle meget grusede Banker, hvis Omfang dog ei er betydelig. Ved Haarby og Strandby tildeels Muld og Leermuld. Til Nellemose By ere de Jorder, som ligge i Haarby Sogn lette, men de, som ligge i Dreflette Sogn, ere udmærket leermuldede. Logismosegaard har sandede og muldsaudede Jorder, med Sandunderlag. De ovrige Sogne, som ligge Syd for Assens, have de bedste Jorder i Herredet, dog findes i Kjærum Sogn nogle Sandjorder; men hvem kjeuder ei den Roes, som Frederiksgave Hovedgaard, i Sonderby Sogn, gives for sine ypperlige, milde, leermuldede Jorder, der ere, hvad man her kalder meget givtige. De ovrige Jorder i dette Sogn ere omtrent af samme Bonitet. Dreflette Sogn flutter sig hertil, og har næsten overalt samme Beskaffenhed med Mergel og Leerunderlag, dog findes ved Stærup, Skaarup og Skovkrogen Jorder som mangle Leerblanding. Bed Flenstofte er Leret meget humusrkgt. Hvad der foreger dette Sogns Frugtbarhed, er den jevue skraa Flade, som især Dreflette, Suave og Brydegaards Tilliggende har imod S. og V., hvor tillige Strandens Nærhed formilder Klimaet. Det er en Mærkelig- hed, at man ved Brydegaard pludselig træffer paa en hvid Sand- klint, der i c« lang, men smal Udstrækm'ng langs med Stranden, falder i Dine langt borte fra. Som et Anhang til Odense Amt slutter sig det eiendommelkge Sogn Helttæs, der ved Afbyggergaarden Auernæs er forbunden med Dreflette Sogn ved en smal Landtunge. Auernæs Jorder ere lette grusede. Den horer til Frederiksgave og bruges til Schæfer!. Fra denne Gaard maa man passere en meget lang og smal Sand- revle mod Syd, for at komme til Helnæs selv, hvis hoie Klinter staae isolerede, og vidne, ligesom mange af Fyens hoie Kyster, om at Landet er bortfort eller sunket. Den forreste Deel af Den er stærk leret; midt paa samme sindes lette grusede Jorder, men deu sydlige Spidse er fortrinlig Leermuld. Efter Sagnet skal dens el ceee fordum have levet af Soroveri; nu ere de driftige, tænksomme yeedyrkere, der have beholdt en temmelig selvstceudig Characteer.