Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

82 rammede Bogepæle, der beklædtes med nedsænkte Riisflætninger, hvis Mellemrum fyldtes med Steen og Tang for at tjene til Stotte- punct for Fyldningen, som den stærke Strom i Ebbe og Flod ellers vilde have bortfort under Dæmningens Opførelse*). Deit udvendige Side nf Dæmningen er dosseret med kløvede Steen, hvis Mellem- rum ere afstoppede med Tang. Den indvendige Side er beplantet med Kurvepiil, hvis Nodder fastne og sammenholde Dæmningens Jordsmon. Der er anbragt 2de Tryksluser, som aablie sig ved Ebbe. Dm største af Sluserne er gjennem Dæmningen 20 Alen lang; dens Vidde ved begge Ender 12 Alen. Den skal have kostet 3000 Rbd. Den mindre Sluse er kun 2| Alen bred og Ij'Alen dyb. En lignende blev for nogle Aar siden endnu uedlagt i Dæmningen; men ved uheldige Omstændigheder blev den kort efter bortrevet af Hoivandet, hvorved tillige Havet bortskyllede en betydelig Strækning af den faste Dæmning, som i Vinterens Tid kun med megen Be- svcerligbed og Bekostning atter blev lukket. Den anden Dæmning, som Justktsraaden maatte sætte imellem Baago og Lammeso, er 1187 Alen lang, i Bunden 16 Alen bred, ovenpaa 5 Alen, og har err Hoide af 4 Alen. Det ffjonnes af det Ovenanførte, hvor dristigt og fortjenstfuldt et Værk Hr. Justitsraad Moller har udfort. Til Uheld for ham skete Arbeidet i de Aaringer, da en Dagleier fik 2 9ibb. om Dagen; Opsynsmanden ved Inddæmningen fik maanedlig 100 Rbd. Det vil saaledes ei være at undres over, at dentte Inddæmning med alle sine Reparationer til Dato har kostet Iustitsraaden omtrent 40,000 Nbd., en Sum, hvorfor man for faa Aar siden kunde have kjobt en smuk Landeiendom; dog er den Nytte, som dette Fore- tagende allerede har og i Tiden vil stifte, saa stor, at den forhaabentlig inden mange Aar vil dække den derpaa anvendte Capital. Efter Opmaalkngen af 1821 indeholdt hele Arealet 15 Millioner, 288,000 Alen eller omtrent 1100 Tonder Land. Derne Lindo, *) Det fortjener at bemærkes, at Strømmen paa dette Sted var stærkest i hele Odense Fjord, og saa stærk, at Vandet i de haardeste Vintere her aldrig lagdes til, saa at Hofmansgaves Eier, paa dette Punct ofte havde en udmærket Fuglejagt om Vinteren.