Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

XII tz Omhu og Indsigt modarbeides, kan man uden Vanffe- lighed forklare sig, hvorledes Sandflugtsstrækningertze i en ældre Tid, da intet blev foretaget til deres Dæmp- ning, have kunnet opnaae den Hvide og det Omfang, som vi kunne shonne at de have havt og som de tildeels endnu have. Man har ingen Efterretninger om, til hvilken Tid Sandflugten forst begyndte at forurolige Landet, og de ældre Lovbud, som handle om Sandflugt, indsirænke sig ene til at fastsætte Straf for Klitvæxternes Beskadigelse, hvorimod de ikke paa nogen positiv Maade soge at frem- stynde Tildæmpningen. Det forste Sted i vor Lovgiv- ning, der saaledes bestemmer Straf for at oprykke Sand- vcexter, er Kong Christian den Tredies Forordning af St. Paulsdag 1539; for denne Tid kan man af Lov- givningen ikke spore Sandflugtens Tilværelse her i Landet, ligesom man et heller bar enten andre Actstykker eller Traditioner, som vidne derom. Forbemeldte Konge har derpaa atter gjentaget hiint Forbud i den 63 Artikel af den Koldingsie Reces, dateret 13ve December 1-558, og disse Bestemmelser ere derefter optagne i en Forord- ning af Kong Frederik den Anden, dateret 29de October 1570.*) I det hele derefter paafolgende Aarhundrede *) I et utrykt Rescript af Kong Frederik den Anden dateret 8de September 1569, befales Bønderne i Vedersoe, Nis- sum, HuuSby og Staby Sogne, i det nuværende Ning- kjobing Amt, at opkaste Sandet, der har tilfyget „pugsund," idet der fremdeles om Sandflugten yttres: „There til met „begynder oc Sand at faae offuechaand og forderffuer mange g*3***^ -...