Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

xin sindes ingen fornyede eller yderligere Bestemmelser t denne Henseende, og det er forst ved danske Lovs 6te Bogs I7de Cap. 29de Art., at vi atter see Sandflugt omtalt, idet at dette Lovbud gjentager Forbudet i Frederik den Andens forciterede Forordning, som desaarsag, — og uden nogen særegen t Omstændighederne begrundet fornyet Anledning, — maa betragtes som Lovartiklens Kilde. Ved en Forordning af 25de November 1720, er Straffen for Sandvæxters Borttagelse end mere forhoiet, og Lovens Artikel indfljcerpet; men alt blot forsaavidt Bornholm angaaer. Hvad vi af disse ældre Lovbestemmelser erfare, rnd- sirænker sig saaledes ene til Kundstaben om, at Sandstræk- ningerne den Gang bare flere Slags Værter. Men heraf kunne vi ingenlunde udlede, at disse Planter ere nedsatte eller deres Vært befordret ved Menneskehænder. Det maa tvertimod antages, at dette ingenlunde har været „marke oc huor fligt udi tube icke forekommis Er att befrochte „Att saa mange som udi fornævnte Sogne boer saa vell „vore oc kronens bønder som andre schulle fange ther aff „en ubodelig Skade." Man seer saaledes heraf, at den ommeldte Deel af den lydske Vestkyst har i det nævnte Tidsrum været meget Plaget af tiltagende Sandflugt, og dette stadfæstes endvidere med en Oplysning i Hist. Tidsst. 2 B. 1 H. p. 80, hvor fccr nemlig ansores, at der, ved en Oversigt over Indlæg« terne af Lehnene i Aaret 1574 er under Ulfborg-Hind Her- reder, (hvori hine Sogne ere beliggende) anført, at Gaard- eiendommene til 44 Gjesteriheste, ere ødelagte ved Sand.