Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

XIV Tilfældet; thi Sandvæxterne kunne godt udvikles og trives i Klitterne af sig selv, og ligesom Negjeringens Omsorg sorst og fremmest maatte have gaaet ud yaa, at regulere Sanddæmpningen, hvis en saadan existcrede eller endog blot tænktes anvendelig, saaledes finde vi ogsaa det hele Dcempningsvæsen aldeles ufuldstændigt og i sin Barndom, mange Aar senere. Det forste Forsog paa at standse der; tiltagende Sandflugt, som man endnu i de ældste Sand- siugtsstrcekninger kan see Spor af, cre Diger, der, efter# haanden som Sandet fog længere ind i Landet, opsattes for at mode og standse dette. Denne Forholdsregel kunde vel være til Nytte for en Tiv og betingelscsvns; men i Grunden var og blev den et blot Palliativ, og naar Sandet forst havde sammenhobet sig mod Diget til ei saadan Horde, at det oversteg dette, maatte det selvfol- geligen ved den hoie Beliggenhed end snarere borthvirvle, idet det netop udsattes for Vindenes Indvirkning. Ikke desmindre vedblev man i et meget langt Tidsrum at sætte nye Diger indenfor de gamle, alt eftersom Sandet fog langere og længere ind, og forst i den sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede begyndte man enkeltbils at besaae, og senere at beplante Digerne, samt endelig Sandklitterne selv. Ligesom imidlertid disse Forholdsregler fornemmeli- gen beroede paa vedkommende Beboere selv, saaledes var der naturligviis ei heller Sporgsmaal om nogen særegen Methode at gaae ud fra, eller Regler at folge, og paa Grund heraf, samt formedelst Beboernes totale Mangel paa Kjendskab til selve Sandvcexterne, vedblev, som en -------------------------------------------------------- ■