Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

7 tum Sand, som Havet saaledes afsætter, neppe storre end det Havet atter modtager ved Sandets Flugt med Land- vindene, og Havets Dybde paa et og samme Sted vari- erer derfor ikke meget. Men hvis Havet opruller Masser af Smaastene, eller Kysten har Krumninger, Hjør- ner, Vige eller deslige, da kan saavel Stromgangen som de forstjellige Binde foranledige, at Land bortstjæres eller lægges til, samt at Havets Dybde under Land for- andres, alt ifolge de særegne Localforhold, til hvilke der ikke kan tages Hensyn paa det Sted, hvor Sporgsmaalet er om de almindelige Aarsager til Havsandenes Opkomst. Raar, som omforklaret, Sandet er af Vinden fort fra Strandüden op mod Brinken og over denne, sammenho- ber det sig efterhaanden i Banker, samt fyger derpaa læn- gere ind i Landet, og danner saaledes baade Düner og de saakaldte Sandbjergkjedcr. Af det saaleoes Anførte skulde man let antage, at Havet maatte overalt bortstjære betydeligt af Kysterne; > imidlertid er dette ikke ubetinget Tilfældet. Hvor den op- rindelige Strandbred eller Landbrink er eller har været hoi, der har selvfolgeligen den Sandmasse, som eftcr- haanden cr nedstyrtet i Havet, ligeledes været betydelig, og Sandbjergene paa saadanne Steder ere derfor hoie. Raar nu Havet ved dets fortsatte Underminering fcran- ledigcr at Brinken med den derpaa hvilende Landdüne nedstyrter, vorder Terrainet nedenfor Brinken saa opfyldt