Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

8 med Sand, at der udkræves meget lang Tid, sorend dette Sand hvirvler bcrt i en saadan Grad, at Havet kan naae heelt op igjen. Derhos g;ør Brinken, mcv de paa samme hvilende hoie Bjerge, Sandet hinderligt i at fyge over, og det fores saaledes forncmmeligen kun op mod Brinken og danner Bjerge, foran hvilke det da ud- gjor det ferste Værn mod det frembrydende Hav, idet det nemlig former sig til en Tune foran Landbrinken, og altsaa beskytter og skjuler denne. Saalcdes cr i Almindelighed Havsandenes Situation paa vore Kyster: Den egentlige Landbrink sees ikke mere; thi Sandbjerg- rækkerne paa Brinken udgjere en sammenhængende Masse med de udenfor opstaaede Bjerge, og naar Havet bort- skjærer Foden af disse, da nedstyrter der saamcget Sand, at bemeldte Fod derved remplaceres og altsaa sætter Ha- vet og Landet t en omtrentlig lige Reciprocitet. Hvor Landbrinkcne derimod ikke bave været eller ere høte, cr Sandmassen, som Havet udriver, ikke saa betydelig, at svære Diiner kunne opstaae, og paa Grund heraf bortstjæ- rer Havet efterhaanden af saadanne Strækninger. Som en Folge af de her anforte Betingelser af Hav, Vind, Strandbreds beliggenhed, Hvide og Bc mtet, see vi her i Danmark Klitter fra Skagens Vestkyst og langs hele Vestkysten af Jylland, indtil Vesterhavets nordlige sandfugne Oer optage det voldsomme Havs Virkninger