Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

41 Dele og deres ostlige Sider istand til efterhaanden at fastnes af de Værter, hvis Spire enten af sig selv udvik- les i Sandet eller hvortil Froet henfores fra de vestligere anbragte Plantninger. Ligesom imidlertid, selv hvor al Bevægelse (Flugt) af Sandet er standset, Naturens uunder- stottede Kræfter kun kunne virke svagt og langsomt til en Sandflugtsstræknings fuldkomne Tildæmpning, saaledes maa det eiheller tabes af Sigte, at Stormvindene kunne rase fra alle Verdens Hjerner, og at følgelig den Sande, fom ene er sikkret i Vestsiden, ikke er aldeles betrygget mod Opbrud, endskjondt saadant isvrigt neppe vilde være til nogen Skade for de omliggende Eiendomme eller, i sig selv betragtet, af noget betydeligt Omsang. Som Folge heraf, og da det fremdeles maa være Sandflugtsvæsenets Formaal, næst at hæmme siadelig Sandflugt, at befordre Klitternes Bedring og fuldstændige Tildæmpning, er det af Vigtighed, at hine indre Tele af Sandene, ligesom tildeels disses ostlige Sider, beplantes paa de aldeles aabne Steder, og forovrigt ydes al den Hjælp, som kan fremme deres Bevoxning. Ligesom Sandflugtens Standsning maa stee ved at arbejde fra Vest mod Ost, saaledes maa, eller bor, for- medelst det tilstedeværende Værn mod Vest, den fuldkomne Tildæmpning eller Tilgroning befordres i omvendt Ret- ning, nemlig: fra Ost mod Vest; men dette sidste Arbeide, — og for hvilket Sandene fortiden ingen opnaaelig Grcendse