Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

48 deres største Heide gaae brat ned mod Vestsiden, paa hril- ken ikke den fjerneste Vegetation er synlig. Ten ommeldte Beklædning af Jordskorpe og Lyng sra Lsten danner mod Vindsiden en Ramme omkring det blottede Sted, og da en Deel Sand er udfyget fra dette, saa er Rammen nu saa opboiet ud over Sandet, at Sidevindene et kunne afstedkomme Sandflugt. Men selv de Vinde, som virke- lige ind paa den blottede Sande, kunne ikke sætte denne i Flugt; thi Stejlheden af deslige Bjerges blottede Steder — 75 til 80d, — gjor det umuligt før Vindene saavel at fare langs hen med Sandet, som at omhvirvle dette, og mod Folger af Vindstød, retvinklede mod den blottede Bjergside, bestjermes denne betryggende ved det omskrevne faste Værn mod Osten. Disse Bjerge ere saaledes at ligne ved udbrændte Vulkaner; de henligge aldeles rolige, og det er ufornodent at anvende Dæmpningsarbeide paa dem, saalænge deres Tilstand ikke forstyrres ved ualmin- delige Naturbegivenheder. Det er imidlertid vist, at des- lige blottede, steile Sandvægge tage sig meget stygt ud paa en forresten sammenvoxet Sandflugtsstrækning, og dette, i Forbindelse med saadanne Steders for mindre kyndige Bestuere tilsyneladende Farlighed, samt det deraf flydende ufordeelagtige Omdomme, hvorfor Sandflugtscommissairen let udsættes, kan maastee være et Moliv for denne til, ved enkelte særdeles Lejligheder — f. Ex. ved Sandenes forventende Præsentation, — at anvende et i sig selv min-