Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

49 dre betydeligt Arbcide paa saadanne Bjergsiders Beplant- ning. Men man maa ingenlunde glemme, at man, for at kunne bestige og anbringe Planter i en saa steil Bjerg- side, nodvendigviis maa give den en betydelig Skraaning, hvilket kun kan stee ved at bortskjære en Deel af den til- groede, faste Bring, o: ved at bortrydde en Deel af det til- stedeværende, betryggende Værn, og det maa vistnok være meget tvivlsomt, om man nogensinde — og in specie »folge hunt foranberorte Motiv, — t^r anvende offentligt Arbeive, naar man, for det blotte Syns Skyld, maa op- offre en Deel af den tilstedeværende Sikkerhed og Nytte. e) Fra den almindelige Regel om, at enhver Sand- flugtsstrækning forst maa tilplantes i dens Vestside og saa langt op, som Vestenvindene kunne indvirke paa den, maa gjores en Undtagelse med de ydre Havbjerge, naar disse ikke ere gjennembrudte eller ere uden Bjerge indenfor, saa- ledes som i den foranstaaende Anmærkning exempelviis er ansort; thi t saa Fald maa Beplantningen selvfolgeligen foretages fra Klittens yderste vestlige Grundvold eller Fod. I modsat Fald bor man lade den Rad af disse Bjerge, som alleryderst vender umiddelbart ud mod Havet, være aldeles ubeplantet, saalænge nogetsomhelst andet Dæmp- ningsarbeide endnu staaer tilbage, deels fordi Havet ved voldsomme Storme naaer op i disse Bjerge og bortskjærer af deres Fod, hvorved altsaa Beplantningen vilde tilintet- gjores, og deels fordi Vindenes Heftighed, — som kom- 3