Danmark Og Nordamerika Om Øresund

9 handling mellem de to Stater, istedetfor at indlemmes i en Discilssion, som angik andre Stater, hvis Forhold vare saa himmelvidt forskjellige fra Nordamerikas. Og, dersom Dan- mark virkelig troede, at have en Net til at beskatte de for- enede Staters Skibe og Ladninger, fordi de passere Snndene mellem Nordsoen og Osterssen, maatte han bede sig oplyst om, hvad det er for folkeretlige Principer, hvorpaa den danske Negjering troer at kunne bygge en saadan 9fet. Grev Moltke svarede, at den Ret, hvorom her var Sporgsmaal, er bygget paa Danmarks Besiddelse heraf fra Umindelige Tider, og at de forenede Stater allerede i en Rakke af Aar havde stiltiende erkjendt Rigtigheden deraf, efterat de i sorrige Aarhtlndrede indtoge deres Plads i Na- tionernes Række. Dette vilde han ingenlunde nægte, bemærkede Hr. Flen- n i fen, („I replied that was very true’’) men Nordamerika havde dog aldrig, hverken ved Traktat eller paa anden Maade erkjendt, at denne Toldoppeborsel var retmæssig, eller at den nordamerikanske Skibsfart havde nogen retlig Forpligtelse til at erlægge denne Afgift. Sporgsmaalct herom var derfor tlldnU bestandigt aabent, og Præsidenten havde fuldkommen Net til paa ethvert Tidspunkt, han maatte sinde passende, at forlange Sporgsmaalet afgjort efter en lovmæssig Regel. Grev Moltke fandt ikke Anledning til at gaae dybere ind Paa denne Side af Sagen, men indskrænkede sig til at Udhæve den over alle Maader vanskelige og hunlige Stilling, hvori Danmark var bleven sat ved Krigen med Tydskland. Han bemærkede, at Dreblikket var ct meget ngnnstigt Tids- punkt for denne Sags Behandling („that the present was a most inaupicions moment to press this question”) og sluttede derefter med at sige, „om ikke Hr. Flenniken meente, „at Andre vilde sige om Nordamerika, at dets Negjering sogte