Danmark Og Nordamerika Om Øresund

19 tvungen til at afslaae den danske Regjerings Indbydelse. „Dersom Sundtolden," hedder det i denne Depesche, „var ret- lig begrundet, vilde de forenede Stater være den sidste Magt, „der skulde gjore Danmark den stridig. — Det er ikke Hen- „figten i denne Meddelelse, at undersøge Retssporgsmaalet; „det er allerede fleet, og de forenede Stater ere komne til „det Olefidrat, at de hverken folkeretlig eller traktatmæssig ere „forpligtede til at indrømme denne Fordring, medens Dan- „mark er kommet til det modsatte Resultat. — De forenede „Stater benægte, at de ere forpligtede til at betale nogen- „somhelst Afgivt. Kjernen af Stridspunktet mellem den nord- amerikanske og den danfle Negjering er ikke, hvor stor Byrde „den nordamerikanske Handel i Dstersoen skal bære, men om „den overhovedet skal bære nogen Byrde. Den Conference, „der ifolge den danske Regjerings Forslag skulde have til „Gjenstand at overveje Sporgsmaalet om Sundtoldens Ca- „pitalisation, vilde saaledcs være afskaaren fra at forhandle „og afgjore det eneste Sporgsmaal, hvorom der er alvorlig „Strid mellem de forenede Stater og Danmark. Naar Præ- „sldenten fordrer, at de nordamerikanske Skibe og Ladninger „fritages for Beskatning til Danmark, hævder han et stort „nationalt Princip (a great national principle), der har „en Udstrakt og fleersidig Anvendelse. Dersom dette Princip „blev opgivet i et Tilfælde, vilde det være vanskeligt at fast- „holde i andre. Dersom de forenede Stater samtykkede i en „Afgivt paa den nordamerikanske Handel ved Indlobct til „Dstersoen, kunde lignende Afgivter, byggede paa samme Prin- „cip, kræves ved Gibraltar- og Messina-Strædet, ved Darda- „ncUcrnc og paa alle store seilbare Floder, hvis ovre Arme „og Kyster tilhørte forfljellige Uafhængige Magter. — Men „der er endnU en anden væsentlig Grrnid for Præsidenten til „at vægre sig ved at deeltage i den foreslaaede Conference. 2*