Danmark Og Nordamerika Om Øresund

22 „Nationer, svarede de dog, da denne Betaling sidste Gang „sorlangtes af dem, at de foretrak Krig fremfor at betale „Tribut, og saalcdes aabnede de Beim for Verdenshandelens „Befrielse fra en bestjemmende Skat, som Europas mægtigere „Nationer saalænge havde betalt. „Maaden, hvorpaa Sundtolden hæves, afviger vel fra „den, paa hvilken Soroverstaterne inddrive Tributen, men „Danmarks Fordring paa hiin er ligesaa Uberettiget, som „denne var. Begge vare i deres Oprindelse ikkun en Skat „paa en almindelig naturlig Rettighed (a common natural „right), udpresset ved dem, som dengang vare mægtige nok „til at hindre den frie og sikkre Nydelse af denne Rettighed, „men som nu ikke længer besidde en saadan Magt. „Idet Danmark ikke vil anerkjende vor Paastand paa fri „Seilads i Sundet og Belterne, har det viist sig beredvillig „til at træffe et nyt Arrangement og til den Ende indbudt „de interesserede Regjeringer, derunder indbefattet de forenede „Stater, til at lade deres Repræsentanter komme sammen i „Kjobenhavn, for at modtage og drosle et Forslag fra Dan- „marks Side om en Capitalisation af SUndtolden og For- delingen af den Stim, som de respective Regjeringer skulde „betale i Forhold tit deres Sohandel til og fra Dskerssen. „Jeg har af de meest uimodsigelige Grnnde afflaaet paa „Unionens Vegne at modtage denne Indbydelse. En Grund „er, at Danmark ikke tilbyder at ville lade Sporgsmaalet om „dets Iset til Sundtolden Underkaste Drøftelse ved dette Mode; „en anden Grnnd er den, at selv, hvis man virkelig tillod, „at dette særegne Sporgsmaal toges under Overvejelse, saa „vilde en saadan Forsamling ikke være competent til at for- „handle om det store folkeretlige Princip, der ftaaer i For- bindelse hermed, og som ogsaa berører andre Sager, ved- borende Skibsfart- og Handelsfrihed saavelsom Adgangen til