Danmark Og Nordamerika Om Øresund

40 „og forblive der, saalcenge de ville, fremdeles vende tilbage fra „de samme Kongeriger, Fyrstendømmer, Lande, Slæder, Havne, „Sunde, til deres egne eller andre fremmede Lande — end- videre, at de ikke flulle behove nogen Ledsagelse, Bevilling „eller Tilladelse, ei heller være pligtige til paa nogen af de „fornævnte Steder at forlange Ledsagelse eller Begunstigelse, „men efter Erlæggelse af den sædvanlige Told, Uden „al Forhindring som fra Umindelige Tider, frie og „Uhindrede drive deres Haandtering og Handel."*) Danmarks Uvenner have Undertiden sigtet de danske Ge- sandter for at have med en ganske fortrinlig Listighed sogt at opretholde SUttdtoldrettigheden i de traktatmæssige Over- eenskomster, i hvis Afslutning de have deeltaget. Men det Grnndlose'heri vil vistnok være indlysende for Enhver, som gjennemlæser den Traktat, der Under 21de Mai 1659 afslut- tedes i Gravenhaag imellem Frankrig, England og Neder- landene, ved hvilken Lejlighed altsaa Danmark slet ikke dcel- tog i Traktatens Afslutning. I dennes 6te Artikel blev ved- taget, „at ingen ny Told eller anden Afgift paa Gnmd af *) — also, daß die Unterthanen der vorgcnanten Konigreiche und Lan- den __ zu Land und Wasser zu den genanten Königreichen, Fürsten- thum, Herrschafften, Landen, Stedten und Haffen, auch allen und jeden Mass er-st romen allenthalben sicher, srey und veilig handeln, wandeln, reisen, schiffen, fahre» und darinnen, so lang sie wollen, bleiben und handthieren, — auch ans denselben Königreichen, Filrsten- thumen, Landen, Städten, Haffen, Wasser-stromen, ulib deren jeden so ofst es ihnen gefällig, zu ihren eigen oder andern frembden Landen — hin und wieder ziehen und wandern, — also, daß sie keines gemeinen oder sondern Geleits, Gönnung oder Erlaubnis; be- dürffen, auch in keine der vorgeschriebenen Orter Geleit oder Ber^ gönstigung zu fordern schuldig seyn sollen, sondern auf Bezahlung der gewöhnlichen Zoll ohne alle Verhinderung, wie von alters hero (doch daß sich ein jeder gebührlich halte) ihr Gcwerb und Kauffmanschafft frey ohnverhindert treiben sollen und mögen; — (Du Mont, T. IV, P. II, p. 273.)