Danmark Og Nordamerika Om Øresund

41 „Fyrlaarn, Ankerpladser eller nogensomhelst anden Gnmd sknlde „for Fremtiden oppebæres i Sundet eller Belterne paa Skibe „eller Ladninger, som tilhorte nogen af de trende Regjerin- „gers Undersaatter."*) Men af denne Bestemmelse ftemgaaer det tydeligt, at de Underhandlende Magter Intet havde at erindre imod den fra gammel Tid bestaaende Told og det findes derfor ogsaa i den samme Artikel ndtrykkeligen bemærket, at de trende anførte Nationer herefter ville betale Tolden overeensstemmende med de særlige Regler om dens Opkrcrvelse i Traktaten til Christianopel af 13de Ailgnst 1645. Det var nemlig denne Traktat mellem den danske Kong Christian den Fjerde og Nederlandene, hvorved forden sidstnævnte Nations Vedkommende de specielle Forhold med Hensyn til Sundtoldens Opkrcrvelse bleve bragte til en fuld- stændig Ordning, idet Traktaten blev ledsaget af en ifolge gjenfidig Overeenskomst ndarbeidet Tarif over de toldbare Barer med Opgivende af de derfor gjaldende Toldsatser. De tvende Regjeringer repræsenteredes ved denne Underhandling af fire Afsendinge fra hver Side, hvoraf Corfitz Ulfeld havde Forsædet paa dansk Side og Jacob de Witt paa nederlandsk. Artikel 2 af denne Traktat har folgende Ind- hold: „Sundtolden skal herefter opkræves fra og erlægges „af Indbyggerne i de nederlandske Provindser, overeensstem- „mende med den af os (begge Regjeringers Repræsentanter) „aftalte og med Underskrift forsynede Tarif, og denne Tarif „skal gjælde i 40 Aar, fra idag af at regne. I dette Tids- „rnm af 40 Aar skal ingen Toldforhoielse Under hvilkensom- __ Qu’aucun nouveau péage, Tolle ou autre imposition rai- son de Feux, Fanaux, Ancrages ou autre sujet ou prétexte quel- conque ne pourra $'i Favenir cstrc retabli ou leve dans 1c Sund et les belts par qui que ce soit, sur ces trois etats ou Pun d’cux — (Du Mont, T. VI, P. II p. 259.)