Danmark Og Nordamerika Om Øresund

52 som det paalideligste Vidnesbyrd om Næringskilderne og disses gjensidige Forhold i forskjellige Stater, at burde foreslaae, at Ctatsgjælden skulde deles mellem den danske og den svensk- norske Negjering med Tallet 3, saa at hs Deel af Gjelds- belobet kom til at paahvile den svensk-norske og 2/s Dele den danske Regjering. De norske Commissairer yttrede herimod, at Udtrykket i Traktaten af 1814 „Indtægts-Kilder" ikke kunde ansees at staae til Overflod ved Siden af Udtrykket „Folkemængde", og de androge derfor paa, at der ved De- lingen maatte tages Hensyn ogsaa til Indtægtskilderne, hvilket Udtryk maatte være eenstydigt med de Indtægter, der til- faldt Staten, og som udrededes af dennes enkelte Dele. Com- missairerne troede at kunne calcillere Statsindtægterne saa- ledes, som disse havde været for Krigen i 1807, til 9,000,000 Rigsdaler Covrant for Danmark og Colonierne, til 3,000,000 yiigsdaler Courant for Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen og til 2,000,000 9jigsdaler Courant for Norge, saa at Norge maatte antages at have afgivet *t Deel af samtlige Stats- Indtægter. Denne Calcnlation stemmer temmelig nær med det Overflag, som Nathanson anfører i „National- og Stats-Hmlsholdning" Pag. 507, og hvorefter den danske Statskasses Indtægter i 1806 skulle have Udgjort: for Danmark (ester Fradrag af Postintraderne) 7,489,226 Ndl. Gour. for Norge....................... 2,318,775 — for Hertugdommerne______________ 3,225,951 ialt 13,033,952 Rdl. Colir. Den betydelige Statsindtægt for Danmark omfattede tillige SUndtoldens Belob. De norske Commissairer yttrede, at Norge afgav 1h Deel af samtlige Statsindtægter, og at Folketallet i Norge Udgjorde omtrent i/nDeel af det forenede Monarchies hele Folkemængde, og de troede derfor at burde